Når der næste år skal forhandles overenskomster for de offentligt ansatte, går lærerne ind i forhandlingerne med et mål om, at lærerne og deres kolleger kan få lige så meget for deres løn i fremtiden, som de har været vant til.
- Hovedfokus for LC er, at de offentligt ansatte bevarer reallønnen – lønnens købekraft.
Det fastslog Gordon Ørskov Madsen ved Uddannelsesforbundets kongres 21.-22. november. Han er nyvalgt formand for Danmarks Lærerforening og formand for Lærerens Centralorganisation (LC) og bliver dermed chefforhandler for medlemmerne i Uddannelsesforbundet ved overenskomstforhandlingerne i 2021.
Han understregede dog, at forhandlingerne ikke bliver nemme.
- Hver gang vi tager hul på nye overenskomstforhandlinger, plejer vi at sige, at de bliver de sværeste i mands minde, sagde Gordon Ørskov Madsen.
Og det gælder ifølge han også de kommende overenskomstforhandlinger.
- Den kommende overenskomst bliver ikke en størrelse XL på grund af den økonomiske usikkerhed som følge af COVID-19, erkendte Gordon Ørskov Madsen.
Reguleringsordning skal bevaresNetop på grund af den økonomiske smalhals, der hersker for tiden, advarede chefforhandleren også imod, at de offentligt ansatte giver køb på den såkaldte reguleringsordning.
- Reguleringsordningen har stadig stor betydning for os, fordi den sikrer en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked, fremhævede Gordon Ørskov Madsen.
Ordningen regulerer lønnen positivt, når der er relativt større lønstigninger på det private arbejdsmarked og modsat, når der er relativt mindre lønstigninger i det private.
- Jeg tror, at det ville være uklogt at opgive reguleringsordningen, bare fordi den aktuelt vil udmøntes negativt. Jeg tror ikke på, at den offentlige sektor bliver lønførende. Derfor har vi brug for reguleringsordningen, vurderede LC-formanden.
Knaster på lønmodtagersidenDen største udfordring på arbejdstagernes egen side af forhandlingsbordet er ifølge LC-formanden den såkaldte fritvalgsordning, som man har inden for private overenskomster. Ordningen består af en fritvalgskonto, hvor en del af medarbejdernes løn bliver sat ind på. Medarbejderne kan så selv vælge, om de vil bruge pengene som eksempelvis løn, pensionsbidrag eller fridage.
Flere organisationerne for offentligt ansatte ønsker ifølge ham at gå den vej. Men det vurderer LC imidlertid er en dårlig idé.
- En sådan fritvalgsordning kan stå i vejen for yderligere forbedringer af vores kollektive rettigheder, som vi for eksempel har omkring barsel, seniorordninger, omsorgsdage, ret til fravær af familiemæssig art og så videre. Arbejdsgiver vil altid kunne henvise til, at man bare kan bruge fritvalgsordningen, advarede Gordon Ørskov Madsen.
- Det her tema er en knast på vores side af bordet. Allerede på vores egen side kommer vi til at skulle finde kompromisset og løsninger, som vi kan se os selv i, hvis fællesskaberne holde fast – og det skal de. Så vi kommer til at finde kompromiser, tilføjede han.
