Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er målrettet unge under 25 år, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Udover at disse unge har et retskrav på at få tilbudt en STU, har kommunerne siden 2023 været forpligtet til at tilbyde mindst to relevante uddannelsessteder. Dette for at give de unge med særlige behov mulighed for at vælge det STU-forløb, der passer deres interesser og fremtidsplaner bedst.
Det halter dog med at leve op til den nye skærpede STU-lovgivning. Det viser tal fra Klagenævnet for Specialundervisning.
En af de store problemstillinger er ifølge klagenævnet, at kommunerne fortolker kravet om valgmulighed forskelligt.
Nogle kommuner har kun givet de unge mulighed for at vælge mellem tilbud, der i praksis ikke er reelle alternativer, mens andre kommuner slet ikke har præsenteret mere end et enkelt uddannelsessted. Det er ellers kun muligt for kommunen at afvige fra reglerne i helt særlige tilfælde – hvis et ekstraordinært specialiseret tilbud kun findes ét sted, eller hvis andre uddannelsessteder er uforholdsmæssigt dyrere.
Klagenævnet for Specialundervisning har i 2024 behandlet 41 klager vedrørende STU. Antallet af klager er på niveau med 2023.
27 af klagerne omhandlede kommunernes målgruppevurdering. Her fik 21 af de unge medhold og dermed ret til en STU.
14 af klagerne drejede sig om manglende valgfrihed mellem uddannelsessteder. I de sager blev kun to kommunale afgørelser stadfæstet, mens 12 sager blev sendt retur til fornyet behandling på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.
Klagerne understreger, at mange kommuner stadig ikke efterlever lovens intentioner fuldt ud. Og at unge med særlige behov derfor fortsat oplever store udfordringer med at få adgang til en STU, der matcher deres behov.
Det er et problem, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Hun glæder sig dog over, at der er fokus på de unges rettigheder:
- Det er en skam, at nogle kommuner udfordrer de unges rettigheder, så de har skullet igennem et klageforløb. Men godt, at de unge nu har fået ret.
Klagenævnets årsrapport sender et klart signal om, at der fortsat er behov for skærpelse af kommunernes praksis på STU-området. Kommunerne har et ansvar for at sikre, at de unge ikke blot får en STU, men også at de får reelle valgmuligheder.
Unge kan også selv komme med forslag til et alternativt uddannelsessted, men først fra januar i år har kommunerne været forpligtede til at imødekomme ønsket, så det er ikke en del af årsrapporten for 2024.
Uddannelsesforbundet følger udviklingen i brugen af STU, og formanden har blandt andet blikket rettet mod de unges rettigheder:
- STU er en central del af mange unges vej videre i livet, og det er afgørende, at lovgivningen bliver overholdt, så de unge får den uddannelse, de har ret til og behov for.
Hent Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport 2024 her
