Forskellige oplevelser af arbejdstidsaftalen

Da den nye statslige arbejdstidsaftale blev indgået, aftalte Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og LC sammen med Uddannelsesforbundet at indhente fælles viden om, hvordan samarbejdssporet fungerer. Det sker gennem spørgeskemaer. Den første runde af undersøgelsen er gennemført i forsommeren 2023.

Spørgeskemaet blev sendt af Undervisningsministeriet til skolerne med oplysning om, at skemaet skulle besvares af TR og ledelse i fællesskab. Svarprocenterne er høje, hvilket er rigtig godt. Besvarelserne skal dog også ses i lyset af, at der kan være sket en forhandling mellem TR og leder om, hvor svaret skulle sættes.

Derfor har Uddannelsesforbundet brug for, at du som TR på FGU eller erhvervsskoleområdet giver egne svar til brug for det videre arbejde om arbejdstidsaftalerne. Du vil modtage en mail fra os, som vi vil bede dig svare på.

Forskellige oplevelser med ny aftale

Når man kigger på resultaterne på vores områder erhvervsskoleområdet, FGU og VUC, tegner der sig et broget billede af erfaringerne med elementerne i samarbejdssporet. Det viser svarerne fra spørgeskemaet i den første undersøgelse.

Erhvervsskoleområdet

53 ud af 62 skoler har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på cirka 85 procent.

Vi kan se af resultaterne, at cirka en tredjedel svarer ”slet ikke”, ”i ringe grad” eller ”i mindre grad” på spørgsmålene om, hvorvidt elementerne i samarbejdssporet har bidraget til implementeringen af arbejdstidsaftalen. Det læser vi således, at hver tredje skole mangler at se en værdi af samarbejdssporet.

Det springer i øjnene, at:

• 40 procent svarer, at samarbejdssporet slet ikke, i ringe grad eller i mindre grad har givet lærerne et indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.
• 44 procent svarer, at drøftelserne i samarbejdssporet slet ikke, i ringe grad eller i mindre grad har bidraget til et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
• 46 procent svarer, at drøftelserne i samarbejdssporet slet ikke, i ringe grad eller i mindre grad har bidraget til balance mellem den enkeltes lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
• De værktøjer, de centrale parter har udarbejdet, kun er brugt af cirka halvdelen af skolerne.

FGU

22 ud af 27 skoler har svaret, hvilket giver en svarprocent på cirka 81 procent.

Om resultaterne kan det helt overordnet det siges, at de er væsentligt mere positive end erhvervsskoleområdet og VUC.

Et par nedslag viser, at:

• Samarbejdssporet har bidraget til at skabe mere transparens i ledelsens prioritering af lærernes arbejdstid - her svarer 69 procent i høj eller i meget høj grad.
• 86 procent svarer, at samarbejdsmødet i høj eller meget høj grad har bidraget til kvalificerede drøftelser af ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Det meste kritiske er, at:

• 27 procent svarer, at opgaveoversigten i mindre grad har bidraget til at understøtte sammenhæng mellem arbejdstid og opgaver.
• 23 procent svarer, at skoleplanen slet ikke, i ringe grad eller i mindre ringe grad har bidraget til kvalificerede drøftelser af ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.
• 27 procent svarer, at indhentelse af fælles viden i mindre grad har bidraget til kvalificerede drøftelser af ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Vurderingen er, at FGU var og fortsat er en ny institutionsform, og at mange FGU’er, da arbejdstidsaftalen skulle implementeres, stod uden redskaber og havde en mangelfuld dialog om arbejdstid. Så samarbejdssporet har skabt en ramme for den dialog, der ikke var der før.

Det ses også, at der langt de fleste steder er arbejdet med de værktøjer, de centrale parter har udarbejdet.

VUC

29 ud af 30 skoler har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på cirka 97 procent.

Billedet på VUC ligner EUD med cirka en tredjedel, der svarer ”slet ikke”, ”i ringe grad” eller ”i mindre grad” på spørgsmål om, hvorvidt elementerne i samarbejdssporet har bidraget til implementeringen af arbejdstidsaftalen. Så også her læser vi det som et udtryk for, hver tredje VUC mangler at se en værdi af samarbejdssporet.

Det skiller sig ud, at:

• 44 procent svarer, at grundlaget for ledelsens prioritering slet ikke, i ringe eller mindre grad har bidraget til kvalificerede drøftelser af ledelsens prioritering af lærernes arbejdstid.
• 42 procent svarer, at drøftelserne i samarbejdssporet slet ikke, i ringe grad eller i mindre grad har bidraget til et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
• 45 procent svarer, at drøftelserne i samarbejdssporet slet ikke, i ringe grad eller i mindre grad har bidraget til balance mellem den enkeltes lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
• 79 procent svarer, at opgaveoversigten i overvejende, høj eller meget høj grad har bidraget til at understøtte sammenhæng mellem arbejdstid og opgaver.
• De værktøjer, de centrale parter har udarbejdet, er brugt af cirka tre ud af fire skoler.