- Man kalder det nytænkning, men vi vil meget gerne se, at det reelt er nytænkning og ikke bare rundbarbering af budgetterne, der kommer til at ske.
Sådan lyder meldingen fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, efter at hun har nærlæst den aftale om ret til ny tidlig pension, som regeringen indgik i sidste uge sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
I aftalen står, at man vil ”nytænke” den kommunale beskæftigelsesindsats, så de årlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen bliver reduceret med op til 1,1 milliarder kroner.
Nytænkning med bunden besparelseI aftalen står også, at jobcentrene er ramt af for meget bureaukrati, og at for mange ledige ikke får den individuelle hjælp, de har brug for. Det ønsker aftalepartierne at forbedre.
Det lyder super godt, men, pointerer Hanne Pontoppidan, det ønske harmonerer meget dårligt med en bunden besparelse på næsten 10 procent af beskæftigelsesindsatsen.
- Hvis man reelt vil give borgerne en mere håndholdt indsats og prioritere den åbne vejledning, så koster det altså noget. Det kan ikke lykkes med en besparelse på 1,1 milliarder, siger formanden.
"Vi vil se frem til en ”nytænkning” , hvis det er den form for nytænkning, hvor man lægger vægt på tillid, professionel vejledning og et individuelt hensyn til borgerens kompetencer og ønsker"
Hun er ikke i tvivl om, hvilken nytænkning, hun ønsker at se:
- Vi vil se frem til en ”nytænkning” af området, hvis det er den form for nytænkning, hvor man lægger vægt på tillid, professionel vejledning og et individuelt hensyn til borgerens kompetencer og ønsker. For det er præcis det, der vil sikre, at flere borgere kommer i varige job.
Forbundsformanden forholder sig dog skeptisk overfor, om man kan komme i mål med dén ambition, når aftalepartierne samtidig forpligter sig på at tilvejebringe en stor besparelse.
Ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats skal samlet set tilvejebringe en besparelse på 300 millioner kroner i 2022, 750 millioner kroner i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 milliarder kroner fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.
Aftalepartierne forpligter sig på at tilvejebringe besparelsen og vil i 2021 mødes og aftale den konkrete udmøntning.
