En flok kampdags-friske medlemmer startede 1. maj med fælles morgenmad i Uddannelsesforbundet, inden turen gik til Fælledparken.
Her var alle lærerforbund samlet til sang og taler i Undervisernes telt.
Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidans tale havde fokus på vigtigheden af en stærk fagbevægelse, en stærk fagforening og et stærkt fællesskab på de enkelte arbejdspladser.
- Meget vil se helt anderledes ud i fremtiden, hvis vi ikke forstår, at alting løbende er til forhandling. Også vores vilkår, sagde hun blandt andet.
- Måske tænker nogle: Hvad er der mere at kæmpe for? Der er masser, vil jeg bare sige! Hver dag tager fagbevægelsen en kamp på vegne af medlemmerne. Hver eneste dag!
Hør Hannes fulde tale i videoen:
Lad mig gribe lidt tilbage i historien.
For 150 år siden stod kampen - lige som i dag - for bedre løn og arbejdsforhold. Dengang betød det konkret: Kampen for 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile. Vel at mærke seks dage om ugen. Dengang var der ingen overenskomster, ingen ret til ferie, pension eller lignende. Ting, som vi i dag tager for givet. Ting, som fagbevægelsen har skaffet os.
Måske er det et af fagbevægelsens problemer i dag: At vi tager ting for givet, og ikke skænker det opmærksomhed, at vores forældre og generationer før dem har måttet kæmpe. Kæmpe for netop overenskomster, ferie, ordnede løn og pensionsforhold, lavere ugentlig arbejdstid, barselsrettigheder og alt det andet.
Måske tænker nogle: Hvad er der mere at kæmpe for?
Der er masser, vil jeg bare sige! Hver dag tager fagbevægelsen en kamp på vegne af medlemmerne. Hver eneste dag!
"Vi tager kampen. Vi skal, og vi kan ikke andet, men uden medlemmer og høje organisationsprocenter går det ikke."
Vi ser udliciteringer – også på undervisnings- og vejledningsområderne. Udliciteringer til arbejdsgivere uden overenskomster. Og vi ser disse arbejdsgivere lægge fra land med langt lavere lønninger og pensioner, end dem vi kender fra vores overenskomster.
Hver gang skal vi ud og sikre, at der tegnes en overenskomst med os i Uddannelsesforbundet. En overenskomst, der betyder mere i løn og pension, bedre arbejdsforhold, og for eksempel bedre barselsforhold. Det er sjovt nok sjældent, at arbejdsgiverne selv ønsker disse fordyrende led.
Vi tager kampen - for medlemmerne hos de pågældende arbejdsgivere, men også for alle I andre. For hvis det blev meget billigere at få klaret de offentlige opgaver i et andet regi uden overenskomst, så flyttede opgaverne nok derover - og dermed ville alles vilkår blive markant forringet.
Vi tager kampen. Vi skal, og vi kan ikke andet, men uden medlemmer og høje organisationsprocenter går det ikke.
"Sørg for, at I står stærkt på jeres arbejdsplads. Stå samlet. Og giv de sidste et sødt og diskret hint om, at vi mangler dem i fællesskabet."
Uddannelsesforbundet er som fagforening et fællesskab af medlemmer – ikke mere, ikke mindre.
Vi kæmper de kampe, medlemmerne ønsker. Vi repræsenterer i alle forhold medlemmerne. Vi ER medlemmerne. Derfor går det heller ikke uden eller med måske kun 70 eller 75 procent ombord. Vi skal sikre, at vi taler alles sag.
Vores styrke ligger i kendskabet til alle arbejdspladser og forholdene her. Det fordrer, at medlemmerne er her. Derfor vil jeg slutte årets 1. maj tale med en appel til jer alle:
Sørg for, at I står stærkt på jeres arbejdsplads. Stå samlet. Og giv de sidste et sødt og diskret hint om, at vi mangler dem i fællesskabet. For sammen kan vi gøre det næsten umulige.
Rigtig god 1. maj!
