Formand: Tiden er inde til et endeligt opgør med styringsregimet under New Public Management

New Public Management. Det er det mundrette navn for den bølge af reformer, som har præget lærernes arbejdsliv i hele Uddannelsesforbundets tiårige levetid.

Bag det akademiske navn ligger et mål om at effektivisere den offentlige sektor med ledelsesredskaber hentet i den private sektor. Et styringsværktøj, som benhårdt og i høj grad med besparelser for øje, har svækket rammerne for, hvordan undervisning kan bedrives.   

Sådan lyder advarslen fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, på forbundets kongres 21.-22. november.

Hanne Pontoppidan mener da også, at det er på tide med et endeligt opgør med New Public Management som det fremherskende ledelses-princip for skiftende regeringer – kulminerende med Lov 409 i 2013. En styringsform, som i gennem årene er sivet fra skiftende regeringers departementer via deres styrelser ned til skolernes ledelser.

- Ledelserne kom endda på kursus i den. Mange husker nok de PowerPoints, som indgik i kurserne for lederne, hvor medarbejdere lå og sov hen over bordene. Jeg tænker, det var en fejl, at de blev offentliggjort, men det afslørede jo arbejdsgivernes noget uheldige og groteske opfattelse af de statslige medarbejdere, og hvad Moderniseringsstyrelsen derfor mente, at ledelserne skulle rette op på, beskrev forbundsformanden på kongressen.

- Nogle husker måske også, at der var skoleledelser, som ikke helt havde forstået budskabet i Moderniseringsstyrelsens kurser og ikke rettede ind, men indgik i forhandlinger med deres tillidsrepræsentant om arbejdstid. De blev kaldt ind på gulvtæppet hos Moderniseringsstyrelsen og blev belært om, hvordan man udøver ledelse – eller rettere styring, fortalte Hanne Pontoppidan videre.

Forbundet har endda set resultatlønskontrakter for skoleledere, hvor en væsentlig forøgelse af lærernes undervisningstimetal var et parameter, når lederlønnen skulle fastsættes.

Målene om økonomiske besparelser i New Public Management og Finansministeriets regnemodeller førte ifølge forbundsformanden uværgeligt til besparelser i det offentlige – ikke mindst på uddannelsesområdet med konsekvenser for lærernes mulighed for at arbejde professionelt og dermed for undervisningens kvalitet.

Indtil for nyligt – men igennem fire år – var statslige uddannelsesinstitutioner således pålagt en årlig besparelse på to procent.

- Skolerne skulle altså spare, og OK13 gjorde det muligt uden problemer – altså fra et ledelsessynspunkt – at indskrænke forberedelsestiden og dermed antallet af undervisere og dermed lønudgifterne, påpegede Hanne Pontoppidan med henvisning til indførelsen af Lov 409, som dikterede lærerens arbejdstid efter overenskomstforhandlingerne i 2013.

En af de store konsekvenser af New Public Management for uddannelsesinstitutionerne har været pressede økonomier, som har været medvirkende til en lang række skolefusioner – især på erhvervsskoleområdet, men også på VUC-området. Her er der i dag en lang række store institutioner ledet af deciderede direktioner.

- Direktøren og den øvrige ledelse sidder i lokaler et stykke fra medarbejderne og følger sjældent dagligdagens problemer og slagets gang ved for eksempel det eller de fælles frokostborde i spisepausen. Disse meget store institutioner har et øverste ledelseslag, som er langt væk fra undervisningens virkelighed, og hvor ledelserne mest tænker i budgetter og regnskaber og ikke i at håndtere de konkrete elever og uddannelsesmål, som jo trods alt er institutionens formål at nå for at uddanne unge og voksne, pointerede forbundsformanden.

Også Dansk som andetsprog har ifølge Hanne Pontoppidan mærket stramningerne under New Public Management. Her i form af udliciteringer.

- Tankesættet bag udlicitering er, at privatisering af offentlige opgaver er et gode – de skaber angiveligt effektivitet. Kvaliteten fastholdes, mener man, samtidig med at kommunerne sparer. Altså en logisk følge af New Public Management og det styringsregime, vi ser hele vejen rundt. Her er det ”bare” gået skridtet videre, fremhævede Hanne Pontoppidan.

Forbundsformanden gav ved kongressen udtryk for, at der er behov for et endeligt opgør med New Public Management – og at det muligvis er på vej.

Håbet derom bygger forbundsformanden på, at den nuværende regering har fjernet de årlige to-procent-besparelser og har sendt signaler om en ny holdning til de offentlige organisationer ved at opløse Moderniseringsstyrelsen og erstatte den med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der har givet udtryk for, at den i højere grad vil samarbejde end tilfældet var med dens forgænger.

- Men vi har stadig til gode at se resultater. Mener regeringen det alvorligt, at de ønsker et nyt styringsparadigme, eller er sektoren for grundigt opdraget i New Public Management? Lakmusprøven er den statslige arbejdstidsaftale. Hvis arbejdsgiverne reelt vil noget andet end New Public Management, skal de vise, at de vil samarbejde og inddragelse af lærere, tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer – ikke bare i ord, men i handling, understregede Hanne Pontoppidan.