Det er absurd, når regeringen med sit bud på en reform af arbejdsmarkedet pålægger jobcentrene en massiv ekstraopgave, samtidig med at regeringen vil finansiere den nye indsats med besparelser i den kommunale beskæftigesindsats.
Så klart er budskabet fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, efter at regeringen i sidste uge præsenterede sit udspil til en reform for arbejdsmarkedet, som skal afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft.
Af reformudspillet fremgik det, at regeringen vil have de cirka 20.000 – som i øjeblikket befinder sig i kontanthjælpssystemet – i job eller aktiveret i et såkaldt 37-timers-nyttejob.
Her får vejlederne i jobcentrene en helt central rolle. Og det hænger slet ikke sammen, hvis der ikke følger penge med til opgaven, påpeger Hanne Pontoppidan.
Hun understreger, at jobcentrene i forvejen står over for en kæmpe nedskæring på over en milliard kroner årligt.
Ureflekteret ekstra-opgaveDa regeringen vedtog den såkaldte Arne-pension, en ordning som omfatter de 64-årige, der har været længe på arbejdsmarkedet og giver dem ret til en tidligere pension, end der ellers var mulighed for, valgte man at finansiere dén reform med nedskæringer på jobcentrene med sammenlagt 1,1 milliard kroner.
"Det er jo helt ureflekteret, at man pålægger jobcentrene en helt central rolle med at få 20.000 i job og nyttejob med den ene hånd, samtidig med at man skærer deres finansiering markant ned med den anden."
Det hænger ifølge Hanne Pontoppidan slet ikke sammen med at pålægge jobcentrene yderligere besparelser og ovenikøbet en så massiv ekstraopgave.
- Det er jo helt ureflekteret, at man pålægger jobcentrene en helt central rolle med at få 20.000 i job og nyttejob med den ene hånd, samtidig med at man skærer deres finansiering markant ned med den anden. Det kræver vist lige en gentænkning, påpeger formanden.
Det er endnu uklart, hvordan regeringen vil finansiere de enkelte forslag i sit reformudspil.