Formand om pensionsudspil: Det var ikke meget

Nyt pensionsudspil fra regeringen har fokus på nedslidning, men det ændrer ikke ved, at pensionsalderen fortsat er for høj, og at man er nødt til også at se på folks muligheder for overhovedet at kunne være i arbejdet, mener Uddannelsesforbundet.

Din pensionsopsparing og anciennitet på arbejdsmarkedet skal være afgørende for, hvornår du kan gå på pension.

Det er i hvert fald grundstenene i det nye pensionsudspil, som regeringen præsenterede tirsdag på Danish Crown-slagteriet i Horsens. Udspillet kaldes populært for Arne-pensionen efter Arne Juhl, den bryggeriarbejder, som har været frontfigur i Socialdemokraternes kampagne om pension.

Udspillet skal give folk med et langt arbejdsliv ret til at gå på pension før andre, og man har forsøgt at målrette pensionen til især faglærte og ufaglærte med de hårdeste job.

Det vil man gøre ved dels at se på, hvor længe folk har været på arbejdsmarkedet udregnet på baggrund af oplysninger fra ATP samt at lade den private pensionsopsparing være afgørende, så folk med en opsparing på over to millioner kroner ikke er berettiget til tidligere pension.

Dem med behov skal have lov

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, har stor forståelse for, at man vil give folk, som er fysisk slidt ned, mulighed for at gå på pension tidligere.

Men, understreger hun, andre grupper kan også have behov. Eksempelvis er lærerarbejdet – især arbejdet med sårbare unge – meget hårdt mentalt, pointerer hun.

- Men det handler ikke om, at faggrupper indbyrdes skal kæmpe om, hvem der har mest ret til tidligere pension. I stedet bør man gentænke arbejdsmarkedet, så folk faktisk kan holde til at være på det, siger formanden.

- Man bør drøfte, om pensionsalderen bør være mere fleksibel helt generelt, så dem, der har brug for det – uanset om det skyldes fysisk eller psykisk slid – har mulighed for at gå tidligere. Langt flere bliver i dag langt længere på arbejdsmarkedet end til den offentlige pensionsalder, så derfor må der også være plads til at give lidt den anden vej og være mere fleksibel i forhold til folks helbred, pointerer Hanne Pontoppidan.

Hun mener i det hele taget, at man bør lade Arne-udspillet være startskud til, at man helt generelt begynder at tænke tilbagetrækning mere fleksibelt.

- Desuden er det problematisk, at de grupper, der via overenskomsten - gennem hele deres arbejdsliv - har afsat en stor del af deres løn til pension i stedet for at få den udbetalt, nu skal straffes for dette, siger Hanne Pontoppidan. 

Udvalgte punkter fra pensionsudspillet

  • Regeringen forventer, at den såkaldte "tidlige pension" vil omfatte 38.000 personer i 2022, og at 22.000 personer vil benytte retten.
  • Ancienniteten på arbejdsmarkedet bliver afgørende og opgøres, når man er 61 år. Hvis man indtil da har været på arbejdsmarkedet i 42 år, kan man gå på pension et år tidligere end folkepensionsalderen. Har man været på arbejdsmarkedet i 43 år, kan man gå to år tidligere, og har man 44 års anciennitet, kan man gå tre år før. Pensionsalderen er 66 år i 2020, men vil blive hævet gradvist de kommende år.
  • ’Deltidsarbejde vil tælle lige så meget som fuldtidsarbejde, og for at mænd og kvinder får samme mulighed for at gå på tidlig pension, tæller barsel med i de mindst 42 år på arbejdsmarkedet.
  • Ydelsen for at gå på tidlig pension bliver på 13.550 kroner før skat.