Hvordan understøtter man, at flere voksne med mindst uddannelse opdaterer deres kompetencer og tager imod flere af de tilbud om voksen- og efteruddannelse, som samfundet stiller til rådighed?
Det spørgsmål har den Reformkommission, som regeringen nedsatte i 2020 med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, set på. Kommissionen er netop udkommet med deres første rapport og en række anbefalinger til uddannelsesområdet – blandt andet voksen- og efteruddannelse (VEU) og det, de kalder ”livslang læring til dem med mindst uddannelse”.
Blandt de mange anbefalinger var et nyt digitalt efteruddannelses-overblik, øget mulighed for at få svendebrev ud fra en vurdering af folks reelle, praktiske kompetencer og afskaffelse af deltagergebyrer på en række AVU-fag.
Hos Uddannelsesforbundet hilser man flere af forslagene velkomne og er helt enig i, at man i højere grad skal tænke i livslang læring for alle voksne.
Arbejdsgiverne har også et ansvar for livslang læring
- Vi synes, det er helt rigtigt set af Reformkommissionen, at man fokuserer på livslang læring og at man i højere grad vil tildele penge til, at flere voksne kan uddanne sig gennem hele livet. Det gælder ikke mindst de faglærte og ufaglærte, pointerer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Hun savner dog, at man også zoomer ind på virksomhedernes ansvar i form af for eksempel uddannelsesplanlægning, som kan være med til at motivere ansatte til efteruddannelse.
Kilde: Reformkommissionens rapport Nye veje 1
"Jeg savner, at man i anbefalingerne også har blik for arbejdsgivernes ansvar for uddannelsesplanlægning, og for at de ansatte får opdateret deres kompetencer"
Motivation er nemlig en af de væsentligste barrierer for, at flere kortuddannede deltager i videre- og efteruddannelse, fremhæver Reformkommissionen i deres rapport.
- Vi ved af erfaring, hvor centralt det er, at virksomhederne understøtter, at medarbejderne tager efteruddannelse. Jeg savner, at man i anbefalingerne også har blik for arbejdsgivernes ansvar for uddannelsesplanlægning, og for at de ansatte får opdateret deres kompetencer, kommenterer Hanne Pontoppidan.
Godt med faglig anerkendelse og flere gratis AVU-fag
Blandt anbefalingerne fra Reformkommissionen er også at styrke de muligheder, der findes, for at afdække personernes reelle praktiske kompetencer.
Eksempelvis lægger Reformkommissionen op til, at man skal fokusere mere på at afdække voksnes reelle praktiske kompetencer. Man skal også øge mulighederne for, at ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglærte, cirka som man kender fra det, der i dag hedder faglig anerkendelse.
I forhold til de konkrete anbefalinger noterer Hanne Pontoppidan sig også med tilfredshed, at man vil gøre en del AVU-fag gratis, men hun er bekymret for, om man vil sætte loft over, hvor længe de kortuddannede må deltage i grundlæggende almen voksenuddannelse.
Staten og LC skal aftale ansættelsesvilkår
Reformkommissionens anbefaler også flere ændringer inden for forberedende voksenuddannelse (FVU), blandt andet virtuel optagelse og målrettet FVU for personer uden dansk som modersmål.
Her ser Hanne Pontoppidan frem til, at Reformkommissionen udfolder deres arbejde, før Uddannelsesforbundet vil vurdere på anbefalingen.
Kilde: Reformkommissionens rapport Nye veje 1
"I Uddannelsesforbundets optik er alle lærere på AMU faglige eksperter. Og i øvrigt fastlægges ansættelsesvilkår efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter, det vil her sige staten og LC."
Til Reformkommissionens anbefaling om bedre ansættelsesvilkår for en særlig gruppe ansatte – såkaldt faglige eksperter på Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) – er Hanne Pontoppidan noget mere forbeholden.
- I Uddannelsesforbundets optik er alle lærere på AMU faglige eksperter. Og i øvrigt fastlægges ansættelsesvilkår efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter, det vil her sige staten og LC.
I oktober 2020 nedsatte regeringen ”Kommissionen for 2. generationsreformer”, der blandt andet skal komme med forslag til, hvordan man løfter beskæftigelsen og samtidig mindsker uligheden.
Kommissionen har i løbet af vinteren og foråret 2021 holdt flere end 60 møder med relevante aktører.
Kommissionens arbejde løber til og med 2022.
