Finanslovsforslag prioriterer ikke for alvor uddannelse af unge og voksne

De bevillinger, som regeringen vil afsætte til FGU, VUC, AMU og EUD kan løse enkelte akutte problemer på uddannelsesområderne. Men der er behov for massive investeringer de næste år, hvis regeringen for alvor vil sikre en vej for alle unge, give kortuddannede en fair chance for uddannelse og sikre flere faglærte.
Foto: Colourbox

Kontaktperson

- Det er en lettelse, at de penge, som blev aftalt før regeringsskiftet, til uddannelse af voksne og unge, er overført til finanslovsforslaget. Jeg ser desværre kun finanslovsforslaget som akut førstehjælp til nogle meget trængte uddannelsesinstitutioner. Det er brug for en mere langsigtet politisk satsning på uddannelse for blandt andet at sikre flere faglærte.

Sådan siger Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan, efter at hun har set regeringens forslag til finansloven for 2023.

Regeringens forslag til finanslov tager højde for de puljer, der tidligere er blevet aftalt for FGU, TAMU, AMU og VUC blandt andet i efteråret 2022 før folketingsvalget i november.

Behov for penge til både unge og voksne

- Selvom der tilføjes penge til FGU’en her og nu, så er der stadig et behov få at sikre en stabilitet for FGU-institutionerne i fremtiden. Der har ikke været så mange unge på FGU’en som forventet. Derfor er der behov for enten nu og her at finde ud af, hvordan mange flere unge kommer på FGU eller for at justere finansieringen af FGU’en, så tingene hænger økonomisk sammen. Det skal jo være muligt at give de unge det fine uddannelsestilbud, der var tænkt, siger Hanne Pontoppidan.

Hun siger videre, at der simpelthen også mangler nogle visioner for sikring af kortuddannede voksnes almene og erhvervsrettede kompetencer.

-Vi må forvente, at den finanslov, som regeringen vil fremsætte for 2024, tager hånd om de kortuddannede. Der er godt nok en høj beskæftigelse i Danmark lige nu, men vi er nødt til at se på den ulighed i uddannelse, som politikerne skubber til, hvis de ikke prioritere de kortuddannede. Undersøgelser viser, at der er mere end 400.000 borgere, der har problemer med at læse. Og samme antal har problemer med basal regning. Samtidig står vi med et samfund, der bliver mere og mere digitaliseret, siger Hanne Pontoppidan.

Løft af både lærere og undervisningslokaler

Uddannelsesforbundets formand peger endeligt på, at politikerne også skal prioritere, at erhvervsskolerne har en økonomi, så der er reel mulighed for et løft af lærernes kompetencer og skolernes værktøj og maskiner.

-Hvis vi skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så skal erhvervsskolerne også kunne tilbyde uddannelser, der matcher det fremtidige arbejdsmarkeds behov. Børne- og undervisningsministeren har sagt, at vi uddanner for få faglærte i Danmark. Så jeg har en forhåbning om, at han er klar til at handle.