Finanslovsforslag: Penge til VUC og erhvervsskoler

En mere forudsigelig økonomi til VUC og forhøjet tilskud til erhvervsskoler i udkantsområder. Det er nogle af punkterne i regeringens finanslovsforslag for 2025.

- Det er rigtig godt, at vi efter mange års kamp nu endelig får gjort tilskud til økonomisk udfordrede VUC’er permanent. Vi er rigtigt glade for, at de nu får en mere forudsigelig økonomi, selvom skolerne stadig har brug for mere luft i økonomien.

Sådan lyder meldingen fra Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, efter at regeringen netop har offentliggjort deres finanslovsforslag for 2025.

Som en del af finanslovsforslaget har man indarbejdet den ret omfattende reform af taxametersystemet. Og her fremgår det altså, at man vil gøre tilskuddet til problemramte VUC’er permanent.

Større ambitioner på VEU

Og selvom Hanne Pontoppidan vender tommelen op for dén prioritering, kunne hun godt have ønsket et mere ambitiøst udspil for hele voksen- og efteruddannelsesområdet.

- Det permanente tilskud løser på ingen måde udfordringerne med faldet i aktiviteterne. Der er fortsat behov på en ambitiøs satsning på det almene voksen- og efteruddannelsesområde, der ser på, hvordan vi faktisk får flere voksne til at uddanne sig, for behovet banker i den grad på.

Erhvervsuddannelser kan blive ramt

I finanslovsforslaget er der også lagt op til en omfordeling af penge fra større til mindre institutioner med gymnasiale uddannelser. Der skal et ”knæk” på taxameteret, så skoler med flere end 700 gymnasiale årselever får et lavere taxameter. Det kan ramme erhvervsskolerne.

I Uddannelsesforbundet er man helt enige i, at man skal kunne få uddannelse i hele landet, og at man derfor skal støtte mindre skoler, pointerer Hanne Pontoppidan.

Men, lyder budskabet, man skal genoverveje det fornuftige i det såkaldte knæktaxameter. Store skoler med over 700 årselever og mange afdelinger vil få færre penge, og derfor kan de blive nødt til at lukke nogle afdelinger. Dermed risikerer man, at hele intentionen om at have afdelinger i hele landet forsvinder.

- Det vil ramme store skoler med mange afdelinger unødigt hårdt. Man risikerer, de skal lukke udbudssteder. Det modvirker jo netop, at der er uddannelse i hele landet.

I stedet anbefaler hun en model, hvor man tager udgangspunkt i antallet af elever på udbudsstederne fremfor alene antallet af elever på den samlede institution.