EUD-udspil med investeringer og fokus på lærernes rolle

Der er tale om massive investeringer og penge til efteruddannelse af underviserne i et nyt erhvervsuddannelses-udspil fra regeringen. Uddannelsesforbundet er glad for en række vigtige elementer i udspillet.

- Regeringens forslag rammer fuldstændig det, Uddannelsesforbundet ønsker, og flere elementer er noget, vi har arbejdet på i flere år.

Så positiv er meldingen fra Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, efter at regeringen med udspillet Forberedt på fremtiden VII afsætter 660 millioner kroner om året til en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. Pengene vil være fuldt indfaset fra 2030.

Hun er rigtig glad for, at der bliver afsat en stor sum penge, og at cirka halvdelen bliver sendt ud på skolerne uden bindinger.

- Det vil give skolerne frihed til at investere der, hvor det giver mest mening lokalt. 

Flere skal gennemføre diplomuddannelse

I udspillet foreslår regeringen også at afsætte 100 millioner kroner om året til pædagogisk efteruddannelse af underviserne på erhvervsuddannelserne. 

Hanne Pontoppidan er glad for, at man politisk anerkender, at kvalitet og gennemførsel på erhvervsuddannelserne kræver dygtige undervisere, og at man vil investere i undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer.

Regeringen ønsker, at betydeligt flere EUD-undervisere end i dag skal gennemføre diplomuddannelsen i erhvervspædagogik (DEP). Regeringen foreslår at etablere et særskilt taxametertilskud på cirka 100 millioner kroner om året til at forbedre skolernes mulighed for at sende underviserne på pædagogisk efteruddannelse. 

Det får en absolut opadvendt tommelfinger fra Hanne Pontoppidan, som fremhæver, at de 100 millioner om året vil udgøre et væsentligt tilskud til skolernes udgifter til DEP'en.

"I Uddannelsesforbundet har vi i årevis gjort politikerne opmærksomme på, at det kan være svært for underviserne at blive fritaget fra undervisningen for at deltage i DEP’en. Vi har gentagne gange foreslået, at man indfører et særskilt taxameter, som det man kender fra gymnasierne. Det har regeringen nu lyttet til."
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- I Uddannelsesforbundet har vi i årevis gjort politikerne opmærksomme på, at det kan være svært for underviserne at blive fritaget fra undervisningen for at deltage i DEP’en. Vi har gentagne gange foreslået, at man indfører et særskilt taxameter, som det man kender fra gymnasierne. Det har regeringen nu lyttet til.

Regeringen har også fokus på, at undervisningsmiljøet på skolerne skal være fri for krænkende adfærd og foreslår blandt andet, at underviserne i forbindelse med deres uddannelse bliver klædt bedre på til at arbejde med og håndtere krænkelser. 

Særligt fokus på elever med støttebehov

Et centralt element i regeringen udspil er, at man vil reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne. Derfor har regeringen særligt fokus på elever og lærlinge med støttebehov. 

Formanden for Uddannelsesforbundet kalder det meget positivt, at regeringen sætter fokus på netop den store og vigtige opgave. 

- Vi oplever i stigende grad, at undervisere på erhvervsskolerne skal håndtere elever med særlige behov eller svære livsbetingelser. Med udspillet lægger man op til, at man med EUD-fleks kan give elever med funktionsnedsættelse eller lignende længere tid til uddannelsen. Det har vi kæmpet for længe, så det er vi virkeligt glade for at se, man har lyttet til. 

"Med udspillet lægger man op til, at man med EUD-fleks kan give elever med funktionsnedsættelse eller lignende længere tid til uddannelsen. Det har vi kæmpet for længe, så det er vi virkeligt glade for at se, man har lyttet til."
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Hanne Pontoppidan ser også frem til, at udvalgte skoler kan oprette særlige hold for elever med autismespektrumforstyrrelser (AFS), hvis udspillet bliver vedtaget.

Regeringen vil afsætte midler til kurser, der kan klæde medarbejdere bedre på til den voksende opgave med specialpædagogisk støtte (SPS) og opfordrer derudover skolerne til selv at bruge nogle af de ekstra penge på at styrke arbejdet med SPS. 

Endeligt er Uddannelsesforbundet glad for, at regeringen med sit udspil nu lægger op til at lempe adgangen til GF+ og styrke muligheden for, at GF+ kan tilpasses den enkeltes behov.

Flere veje til EUD for elever med FGU eller relevant erhvervserfaring

Uddannelsesforbundet arbejdede under forhandlingerne om den nye ungdomsuddannelse, EPX’en, ihærdigt for at sikre en direkte vej fra grundskole til erhvervsuddannelse for dem, der er klar. 

Det er sikret i aftalen om EPX, og med regeringens seneste udspil om erhvervsuddannelserne vil de nu se på, om man skal udvide målgruppen for dem, der kan starte direkte på EUD.

Derfor foreslår regeringen at lave en forsøgsordning, hvor elever kan afslutte FGU og frie fagskoler med en prøve, som kan træde i stedet for de gældende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. 

Desuden vil regeringen sørge for, at det bliver erfaring og ikke alder, som afgør, om elever får adgang til EUV1, så også elever under 25 år kan nøjes med at tage skoleundervisning i hovedforløbet. 

Godt og længe tiltrængt

Hanne Pontoppidan er glad for, at pengene kommer ud at virke.

- Vi har længe understreget, at der mangler penge på erhvervsuddannelser til for eksempel nyt udstyr og kompetenceudvikling. Det er derfor rigtig godt, at pengene kommer – det har været nødvendigt længe. 

Hovedpunkter i regeringens udspil om erhvervsuddannelser