Ni ud af ti erhvervsskoleelever gik i 2020 på en uddannelse, hvor ét køn udgør mere end 60 procent af eleverne. De meget skæve kønssammensætninger på erhvervsuddannelserne er en udfordring for frafald og trivsel – eksempelvis er der et markant større frafald blandt de elever, der tilhører minoritetskønnet.
43 procent falder fra og gennemfører ikke den uddannelse, de er begyndt på, hvis de er en del af det køn, der er underrepræsenteret på uddannelsen.
Problematikken om frafald er én af grundene til, at en ekspertgruppe netop er udkommet med en række anbefalinger til, hvordan man skal arbejde med kønnets betydning på erhvervsuddannelserne.
’Ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser’ blev nedsat, fordi drenge gennemsnitligt præsterer fagligt dårligere end piger i uddannelsessystemet – en tendens, som har været markant stigende de sidste ti år.
Ekspertgruppen – hvor blandt andre Uddannelsesforbundets næstformand, Henrik Dyrby Mogensen, har siddet med – er netop udkommet med fem tværgående hovedanbefalinger og 21 konkrete anbefalinger inden for dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet.
I denne rapport kan du læse de samlede anbefalinger fra ’Ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser’.
Ekspertgruppen har i sit arbejde identificeret en række udfordringer, der går på tværs af dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser. Den har derfor formuleret fem tværgående hovedanbefalinger:
En af de ting, som ekspertgruppe anbefaler på erhvervsuddannelsesområdet, er at ændre på DEP’en, så den indeholder viden om ligestilling, og om hvordan man kan reducere betydningen af køn i forhold til faglige resultater og frafald.
Henrik Dyrby Mogensen, næstformand i Uddannelsesforbundet, bifalder, at man får fokus på at fremme lærernes kompetencer på dette område. Men, understreger han, det er også vigtigt at indarbejde bevidstheden om diversitet og arbejdet med dette i hverdagen, i studiemiljøet og i de strategiske beslutninger på skolerne.
"Det er helt afgørende, vi bliver dygtige til og skarpere på at arbejde med de udfordringer, som minoritetskønnet på en uddannelse har."
- Det er helt afgørende, vi bliver dygtige til og skarpere på at arbejde med de udfordringer, som minoritetskønnet på en uddannelse har. Det er vanskeligere at finde en læreplads, der er et markant øget frafald, og desværre oplever mange uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan vi simpelthen gøre bedre – og det skal vi, understreger Henrik Dyrby Mogensen.
Det handler både om undervisning, opgaver og rammer i dagligdagen, men bør også være en del af det strategiske arbejde, som de tillidsvalgte kan være med til at løfte i skolernes bestyrelser, i samarbejdsudvalg og sammen med eleverne, pointerer han.
Næstformanden håber, at anbefalingerne fra ekspertgruppen kan være med til at skubbe på, at indsatser for øget diversitet på erhvervsuddannelserne kan blive et meget større fokuspunkt.
Konsekvenserne ved at lade være er meget store, pointerer han.
- Køn og manglende diversitet skal ikke have så stor betydning for eksempelvis frafald eller søgning, for det er jo et kæmpe tab af fagligt potentiale, som vi slet ikke har råd til hverken menneskeligt eller samfundsmæssigt med den mangel på faglærte, vi ser ind i, siger han.
Det er ikke kun på erhvervsuddannelserne, køn har en betydning. Både i grundskolen og på andre ungdomsuddannelser er der også markante forskelle i faglige præstationer og uddannelsesveje. Køn har en helt selvstændig betydning uafhængigt af andre baggrundsfaktorer i forhold til sandsynligheden for, at eleverne fuldfører uddannelsen.
