Formår den kommunale 10. klasse at give eleverne et fagligt løft, der giver adgang til flere ungdomsuddannelser? Hvilke ungdomsuddannelser vælger elever i den kommunale 10. klasse? Og hvordan matcher elevgrundlaget i den kommunale 10. klasse henholdsvis FGU og regeringens bud på en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasielinje EPX?
Disse spørgsmål har tænketanken DEA søgt svar på i en ny analyse, der bygger på registerdata om elever, der færdiggjorde 9. klasse i årene 2017-22 (uden 2020).
Med sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne lægger regeringen op til at afskaffe den kommunale 10. klasse som selvstændigt tilbud. De elever, der i dag vælger 10. klasse, skal i stedet på EPX eller FGU, alt afhængig af om de består folkeskolens afgangseksamen.
Med analysen har DEA ønsket at undersøge eleverne i den kommunale 10. klasse for med deres ord at: forstå, hvilke potentielle sideeffekter afskaffelsen af den kommunale 10. klasse kan have.
DEA konkluderer, at elever, som tager den kommunale 10. klasse uden at have bestået folkeskolens afgangseksamen, ligner eleverne på FGU, når det gælder forældres uddannelsesbaggrund, køn, skolefravær og resultater i de nationale tests. De er dog yngre, er i højere grad af anden etnisk baggrund og har færre lægebesøg.
Hver ottende elev i den kommunale 10. klasse får løftet deres karaktergennemsnit til over seks, som bliver karakterkravet til STX, hvis regeringens udspil bliver vedtaget.
Kun få elever, der ikke bestod folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, bliver løftet til at bestå deres 10. klasses afgangseksamen.
