Artiklen er opdateret den 1. september
- Det er kortsigtet og kontraproduktivt, at efter- og videreuddannelse af især de ufaglærte og kortuddannede ikke er prioriteret tilstrækkeligt i finanslovsforslaget. Får VUC og AMU ikke tilført en ordentlig økonomisk redningspakke allersenest i 2023, så smadres uddannelsesmulighederne for dem, der i forvejen har lidt uddannelse. Og det er jo netop i høj grad de ufaglærte og kortuddannede, der har behov for at blive rustet til et arbejdsmarked i forandring og med den økonomiske krise, som mange økonomer forudser.
Sådan lyder det fra formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan. Hun henviser til den tilsynsberetning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentliggjort lige før sommerferien. Her fremgik det, at økonomien på to VUC’er, to AMU-centre, to kombinationsskoler med EUD-uddannelser og en FGU-institution var sat under skærpet økonomisk tilsyn i 2021, og at de fleste af dem også er det i 2022.
Samtidig peger Uddannelsesforbundet på, at regeringen i sit forslag til finanslov udelukkende i 2023-2024 har afsat en pulje på 30 millioner kroner, som er øremærket til AMU og VUC. Desuden lægges der op til, at AMU og VUC sammen med FGU kan søge om penge i en særlig pulje til at dække udgifterne ved elev- og kursistnedgang frem til 2025. Lige som der i 2025-2026 er afsat 180 millioner koner til VEU-aktiviteter og FGU. Det rækker ingen vegne, hvis sektoren skal reddes.
Selv om der lige nu er en høj beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og der afsættes en lille pulje penge til hjælpe de trængte VUC’er og AMU-centre, så peger Hanne Pontoppidan på, at der i langt højere grad er behov for at sikre mulighederne for, at der også er et velfungerende videre- og efteruddannelsessystem til de grupper, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet, og til lønmodtagere, som har behov for at kunne påtage sig nye arbejdsopgaver.
- Jeg har en meget stærk appel til Folketingets politikere: Sæt det lange lys på, når det handler om VEU-indsatsen. Nedgangen af kursister lige nu skal kompenseres. Ellers risikerer en række uddannelsestilbud ikke at være der den dag, hvor der igen er behov for at højne lediges og medarbejderes kompetencer til at kunne klare sig på det globale marked, siger Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundets formand peger også på, at de politiske ambitioner om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse langt fra er blevet indfriet. Desuden savner hun, at regeringens visioner om at oprette klima-erhvervsskoler bliver konkrete – ligesom Uddannelsesforbundet støtter Lærlingeoprørets kamp for, at erhvervsskolerne skal have råd til at investere i moderne udstyr, maskiner og lærernes efteruddannelse og derved højne kvaliteten i uddannelserne.
- Det er tudetosset, at EUD har været udsultet i flere år. Her er brug for massive investeringer. Danmark har været kendt for at have rigtig gode erhvervsuddannelser. Men skal vi være foregangsland i den grønne omstilling, skal der da i den grad satses langt mere på både AMU og på erhvervsskolerne og de tekniske og merkantile uddannelser, som netop kan bidrage til at løse klima-krisen.
Fra 2023 til 2026 er er der afsat 670 millioner kroner til FGU med videre på en post i finanslovsforslaget. Uddannelsesforbundet har sammen med eleverne, skolelederne og FGU Danmark gennem den seneste tid arbejdet på at skabe forståelse blandt de politiske partier om, at det er nødvendigt at sikre økonomien på FGU. FGU-institutionerne har været ude i flere spare- og fyringsrunder til trods for, at det først var i august 2019, at uddannelsen fik de første elever.
- Vi er rigtig glade for, at FGU er blevet prioritet massivt i finansloven. Men beregninger viser, at der er behov for at tilføre 305 millioner kroner årligt, hvoraf nogle er tildelt i 2023. Vi har brug for at komme lidt længere ned i tallene i finanslovsforslaget for at se, hvor mange penge, der reelt er til varige forbedringer af vilkårene for FGU, siger Hanne Pontoppidan.
