Der er et kæmpe efterslæb på investeringer på erhvervsskolerne

Der er behov for massive investeringer til både at forbedre lokaler, indkøbe maskiner og materialer samt sikre muligheder for en ordentlig efteruddannelse af EUD-lærerne. Uddannelsesforbundet støtter det billede af erhvervsuddannelserne, som Lærlingeoprøret tegner gennem både traditionelle og  sociale medier.
Foto: Jens Bach

Kontaktperson

-Manglende investeringer kombineret med, at staten hovedløst har barberet på budgetterne, har i en årrække været med til at udsulte erhvervsuddannelserne. Det må selvfølgelig betyde, at det ikke er alle erhvervsuddannelser, hvor det har været muligt at holde den standard, som uddannelserne burde have.

Sådan siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, efter at dagbladet Politiken har skrevet om Lærlingeoprøret, der under overskriften ” Vi sikrer Danmark – hvem sikrer os?” også er aktiv på sociale medier.  

- Den svingende kvalitet på erhvervsuddannelserne skyldes også, at en faldende andel af unge vælger en erhvervsuddannelse. Færre elever betyder mindre bevillinger. Så hvis udviklingen skal vendes, er der behov for, at Folketinget prioriterer massive investeringer i erhvervsuddannelserne og ikke kun tilbyder klatvise bevillinger, siger Hanne Pontoppidan

Kritisk fra nuværende og tidligere elever

Lærlingeoprøret består er en række lærlinge og svende inden for en række håndværksfag, der er gået sammen om at kritisere kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

De nuværende og tidligere elever retter en skarp kritik af, at erhvervsuddannelserne har været så hårdt økonomisk pressede over en årrække, så skolerne derfor ikke har haft råd til at investere i maskiner og værktøj, som eleverne kommer til at bruge i deres job fremover. En lærling skriver for eksempel, at han er blevet undervist på samme maskine som hans far.

Lærlingeoprøret kritiserer også, at der mangler og genbruges for mange materialer, og at der heller ikke er investeret i at holde en række af lærernes kvalifikationer up to date

Ikke tid til efteruddannelse

Uddannelsesforbundet genkender situationen. Det er ofte svært for forbundets medlemmer på erhvervsskolerne at få den fornødne tid til at gennemføre den obligatoriske diplomuddannelse, som nye lærere skal tage inden for fire år. Det tegner sig også et billede af, at det er endnu sværere at få mulighed for at få faglig efteruddannelse inden for det fag, som lærerne underviser i.  

-Vi hører fra medlemmerne, at hvis en lærer har behov for efteruddannelse, så er det ofte svært at finde en afløser, da de kompetente lærere inden for fagområdet har fyldt deres  eget skema og kan have svært ved at finde tid til både ekstra forberedelse og undervisning. Det stiller læreren i en svær situation, siger Hanne Pontoppidan

-Der skal være råd til, at lærerne både kan levere en faglig og pædagogisk undervisning på et nutidigt niveau, som giver mening både for eleverne og forhold til det arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, slutter hun.

Kort om Lærlingeoprøret

Lærlingeoprøret er en sammenslutning af omkring 250 svende og lærlinge, hvoraf 200 deler deres historier og fotos fra deres uddannelse. Det sker både i aviser, radio, TV og på sociale medier. En del af de unge er medlem af Dansk Metal Ungdom, Blik & Rør Ungdom og andre fagforbunds ungdomsafdelinger. For øjeblikket er der en lukket gruppe på Facebook, og medlemmerne deler deres historier gennem deres private Facebook-profiler.