Behov for opkvalificering af alle – ikke kun ledige

Vi skal bruge krisen klogt.

Sådan lød budskabet fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han mandag middag fremlagde S-regeringens forslag til næste års finanslov.

Men regeringen kunne håndtere krisen mere begavet, end den lægger op til, og vende den til en mulighed, mener Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

- Vi kommer for alvor klogt ud af krisen ved at sørge for at bruge det åbne vindue, som krisen faktisk giver os, til at løfte en stor del af arbejdsstyrkens kompetencer, uden at det medfører et tab i produktiviteten imens. Det vil øge virksomhedernes konkurrenceevne, den enkeltes jobsikkerhed og den enkeltes mulighed for at bidrage til samfundet og dermed få rettet op på noget af den ulighed og skævhed, der er i vores samfund, siger forbundsformanden.

Regeringen fremlagde søndag en trepartsaftale om arbejdsfordeling, der skal sikre mod ledighed, ved at medarbejderne deles om det arbejde, der er, og sikres forhøjede dagpenge på 120 procent i hjemsendelsesperioden.

- I Uddannelsesforbundet havde vi meget gerne set, at aftalen var blevet kombineret med incitamenter til at deltage i uddannelse i hjemsendelsesperioderne. For vi er helt enig med finansministeren i, at krisen skal bruges klogt, siger Hanne Pontoppidan.

For de ledige indgik regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter i juni en anden trepartsaftale, der afsætter 750 millioner kroner til uddannelse og opkvalificering frem til 2023. Det betyder blandt andet, at ufaglærte ledige over 30 år i år og næste år får ret til at tage en erhvervsuddannelse, mens de får 110 procent af deres dagpenge.

- Det viser, at regeringen har fokus på betydningen af opkvalificering for de kortest uddannede. Det er vi helt enige i. Derfor er der også behov for incitamenter til at deltage i uddannelse i hjemsendelsesperioden, ligesom der vil være behov for at indføre betalt orlov til uddannelse. Der er rigtigt mange borgere her i landet, som har utilstrækkelige færdigheder i forhold til, hvad der forventes af dem på arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden, påpeger Hanne Pontoppidan.

Behov for løft af almene kompetencer

Uddannelsesforbundet efterlyser mere konkret, at uddannelsesorloven gælder for kortuddannede – både til erhvervsrettet uddannelse og til almen uddannelse.

Den seneste opgørelse viser nemlig, at cirka en halv million danskere har begrænsede færdigheder i læsning og regning, mens godt en million er svage IT-brugere.

- Vi har som samfund behov for, at vi har kompetente borgere, ligesom arbejdsmarkedet har brug for, at vi har kompetente borgere. Det gælder for eksempel i de brancher, som skal gå forrest i den grønne omstilling, der – ligesom alle andre brancher – er afhængig af, at deres medarbejdere fra top til bund er bedst muligt klædt på, pointerer Hanne Pontoppidan.

Uddannelsesforbundet ærgrer sig endvidere over, at regeringen ikke har afsat nogen penge til at stoppe de huller, som de seneste års finanspolitik har efterladt alle uddannelsesområder med.

- Vi har selvfølgelig forståelse for, at råderummet er begrænset. Men vi havde forventet, at regeringen havde fortsat sine positive takter fra sidste år i forhold til en langsom genopretning af uddannelsessektorens økonomi, siger Hanne Pontoppidan.

Hun henviser til, at det omstridte omprioriteringsbidrag frem til sidste år har betydet, at alle uddannelser er blevet skåret med to procent årligt siden 2016.