Arbejdstidsaftalen A20 har helt overordnet givet et mere struktureret samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen. Der bliver til en vis grad udarbejdet de dokumenter til at håndtere lærernes arbejdstid, som der skal ifølge aftalen, for eksempel skoleplan og opgaveoversigt. Men på en del af ungdomsskolerne er der indgået lokale aftaler, der fraviger de centrale bestemmelser.
Det er nogle af erfaringerne fra implementering af A20-aftalen, viser en erfaringsopsamling, hvor tillidsrepræsentanter, skoleledere og kommunale forvaltninger har deltaget. Erfaringsindsamlingen viser også, at indholdet i dokumenterne – som for eksempel skoleplaner og opgaveoversigter – varerier meget.
Allerede da arbejdstidsaftalen for alle kommunalt ansatte lærere blev forhandlet på plads i slutningen af 2020, aftalte LC (Lærernes Centralorganisation) og KL (Kommunernes Landsforening), at der løbende skal indsamles erfaringer med arbejdet med at få implementeret og brugt arbejdstidsaftalen på sprogcentre, ungdomsskoler og folkeskoler.
Det er analysevirksomheden Epinion, der på vegne af KL og LC har gennemført den første erfaringsindsamling. Dette er den første af undersøgelserne om, hvordan A20-aftalen omsættes i kommunerne og på skolerne.
Besvarelserne fra ungdomsskolerne viser, at i 90 procent af tilfældene, så sker opgavefordelingen, som fremgår af opgaveoversigterne, i en dialog mellem tillidsrepræsentanten og lederen. Den viser også, at i 83 procent af tilfældene sker det i en dialog mellem lærer og leder.
Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorvidt den enkelte lærer oplever at have den nødvendige tid til forberedelse, men af resultaterne kan man se, at 41 procent vurderer, at skoleplanerne klargør forståelsen af individuel forberedelsestid. 79 procent svarer, at skoleplanen bidrager til en gennemsigtighed i prioriteringerne af lærernes arbejdstid.
Formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, hæfter sig i denne første evaluering ved at:
-Arbejdstidsaftalen fra 2020 er jo anderledes end i de traditionelle arbejdstidsaftaler. Derfor satte vi som krav, at vi kan følge med i, hvilke reelle ændringer implementeringen skaber, og om aftalen lever op til intentionerne i aftalen. Denne første evaluering viser, at selvom det er den samme aftale, som bruges i folkeskolen, så kan den godt håndtere arbejdstiden i ungdomsskolen også, men vi har også fået indsigt i, hvad der ser ud til at fungere lokalt og hvad der fortsat skal arbejdes med, for at få aftalens intentioner omsat til virkeligheden.
- Jeg vil gerne kvittere overfor tillidsrepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser, som har lagt mange kræfter i at få aftalen implementeret lokalt. Netop fordi det er en ny form for aftale, end der tidligere har været på ungdomsskolerne, har det krævet en meget stor indsats at få arbejdet igennem alle processerne her i de første år med A20, fortsætter Hanne Pontoppidan.
Indsamlingen af erfaringerne med implementeringen af A20 er sket på kommunale sprogcentre, i ungdomsskoler og folkeskoler. Der er udsendt spørgeskemaer til deltagerne.
Tillidsrepræsentanten er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema sammen med skolelederen. Sammen med den kommunale forvaltningschef er tillidsrepræsentanten blevet bedt om at udfylde yderligere et spørgeskema. Desuden har der været interview af tillidsrepræsentanter og skoleledere samt tillidsrepræsentanter og forvaltningschefer.
Svarene indenfor hvert af de tre skoleområder indgår i opsamlingen. Som en del af A20-aftalen kommer der løbende indsamlinger af arbejdstidsaftalerne indflydelse på de lokale arbejdspladser.
