Uenighed med arbejdsgiverne om seniorbonus på statens område

Sagen ender med en fagligvoldgift. Arbejdsgiverens fortolkning af seniorbonussen gælder indtil der kommer en afgørelse i staten. Husk at informere dine medlemmer, som bliver berørt.
Lære
Foto: Colourbox

Kontaktperson

Ved OK21 blev der på statens område aftalt en seniorbonus på 0,8% af den samlede løn mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og LC (Lærernes Centralorganisation). Ordningen kan anvendes som løn, ekstra pensionsbidrag eller 2 årlige seniordage. Den træder i kraft med virkning fra 1. april 2022 fra det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år.

Selvom ordningen er fuldt finansieret fra overenskomstperiodens begyndelse, mener arbejdsgiverne, at der er tale om en optjeningsordning. Deres position er, at seniorbonus optjenes i det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år eller mere, men først kommer til udbetaling i januar det følgende år.

Du skal orientere de berørte medlemmer

Uddannelsesforbundets forhandlere på statens område er helt uforstående overfor den fortolkning. Derfor lægges der nu sag an mod Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om fortolkning af aftalen.

Indtil sagen er afgjort gælder arbejdsgivernes fortolkning. Som TR på statens område skal du informere de 62-årige kolleger om deres rettigheder i sagen. Under alle omstændigheder gælder arbejdsgivers fortolkning indtil, at lønmodtagerside forhåbentlig får medhold i en faglig voldgift.