- Det er godt tænkt, at STU-eleverne og deres familie får større indflydelse på, hvilket STU-tilbud, der passer bedst til dem. Det er bare ikke alle steder i landet, at STU-eleverne har en reel valgmulighed, da der er så få tilbud på nuværende tidspunkt. Samtidig sætter aftalen et loft over, hvor meget et uddannelsestilbud må koste. Derfor kan elevernes valg i nogle tilfælde være en pseudo-valg.
Sådan siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, efter Folketingets partier har indgået en ny aftale om STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er rettet mod unge under 25 år.
Den ny aftale lægger op til at give den unge flere uddannelsesforløb at vælge imellem, samtidig med at kommunen bliver forpligtet til at vejlede og støtte den unge i forhold til de forslag, den unge selv kommer med.
Aftalen skal sikre, at uddannelsen gør en forskel for de unge og være et afgørende afsæt for de unges voksenliv, arbejdsliv, fritidsliv og sociale liv. For de unge i STU-målgruppen, der har et arbejdsmarkedspotentiale, skal kommuner være med at sikre overgangene til job bedre.
- Aftalen sigter efter, at STU-tilbuddene skal se de unge som hele mennesker. Hvis STU-tilbuddene for alvor skal kunne indløse den ambition om at hjælpe de unge videre i livet, så kræver det, at der også er udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som både private og kommunale STU-tilbud skal kunne leve op til, siger Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundets formand efterlyser også et forbedret tilsyn med STU-tilbuddene, hvor det ikke bliver den enkelte kommune, der skal føre tilsynet. I stedet foreslår Uddannelsesforbundet, at der oprettes en mere central instans for tilsyn.
- Jeg har noteret mig, at det af aftalen fremgår, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan finansieringen af STU skal være fremover. Det ville give mening, hvis arbejdsgruppen også samlede op på udfordringerne med tilsyn og kvalitet, fordi disse faktorer også har indflydelse på økonomien, siger Hanne Pontoppidan.
