Hvordan skal danskuddannelser og danskundervisning organiseres fremover?
Det spørgsmål sidder en tværministeriel arbejdsgruppe i øjeblikket og analyserer på. Gruppen, som blev nedsat i 2023, skal opstille og belyse modeller for, hvordan dansktilbuddene bedst udformes og organiseres fremadrettet.
Til foråret skal de komme med deres bud. Og står det til Uddannelsesforbundet bør de skele alvorligt til de anbefalinger, som KL netop har præsenteret som et indspil i debatten.
I KL’s anbefalinger lægger de op til, at der skal være betydeligt mindre bureaukrati – og at man skal skrue op for fleksibiliteten i uddannelserne og i langt højere grad samtænke integrations- og beskæftigelsesindsatsen.
Selv om det er bemærkelsesværdigt, at underviserne ikke omtales i udspillet fra KL, er Uddannelsesforbundet fuld af roser over for en stor del af de indspark, KL kommer med.
- Det er meget spændende, at KL på forsøgsbasis vil etablere et tilbud, hvor man vil styrke danskfærdighederne på SOSU-uddannelserne, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Hun uddyber:
- Det er et behov, vi har kendt til i lang tid. Derfor er det rigtig godt at sætte ind med et målrettet forløb mellem danskuddannelse 2 og 3 rettet mod optaget på social- og sundhedsuddannelserne. Det kunne også være en god idé med målrettede danskuddannelsesforløb på mange andre erhvervsuddannelser, hvor der er mange tosprogede.
- Vi bifalder derfor stort, at man i større stil vil teste af, hvor gode resultater, man kan opnå, når man samtænker sprogundervisning og uddannelse.
Hanne Pontoppidan glæder sig til at se resultaterne af sådan en forsøgsordning.
Nogle undervisere i Uddannelsesforbundet har allerede haft positive erfaringer med lignende projekter. Det har Uddannelsesbladet eksempelvis tidligere beskrevet.
Også anbefalinger om, at KL vil udvide den nuværende sprogmakkerordning, så den ikke som nu alene gælder IGU-ansatte, men i stedet skal gælde alle såkaldte S-kursister (selvforsørgende kursister, red.) omfattet af danskuddannelsesloven, falder i god jord hos Hanne Pontoppidan.
Formanden for Uddannelsesforbundet vender også tommelen op til KL's idé om at etablere et tilbud om virksomhedsdansk, som ikke tæller med i retten til danskuddannelse, og at KL vil forlænge retten til danskuddannelse med fem år for S-kursister, som er i job.
