Selvom det er glædeligt, at brugerbetalingen på danskuddannelse bliver fjernet pr. 1. juli 2020, er Uddannelsesforbundet bekymret for, at en række skoler vil bukke under i ventetiden.
Derfor har Uddannelsesforbundet i løbet af de sidste tre måneder holdt møder med en række politiske ordførere og argumenteret for at fjerne brugerbetalingen 1. april.
Forværrer økonomisk situation
Brugerbetalingen har haft store konsekvenser for sprogcentrene i det halvandet år, den har eksisteret, og medført et fald på 66 procent i andelen af selvforsørgende kursister, som begynder at lære dansk. Venter man med at fjerne deltagerbetalingen, forværrer man den økonomiske situation for en række skoler, som allerede er hårdt pressede.
- Fjerner man først gebyret fra 1. juli, risikerer vi, at mange kursister vil vente med at melde sig til danskuddannelse, til den bliver gratis igen. Det efterlader sprogskoler, som i forvejen er økonomisk trængte af deltagergebyret, i en helt forfærdelig økonomisk situation, forklarer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, som ikke er et øjeblik i tvivl om, at det vil gøre en stor forskel for skolerne, hvis de ”kun” skal klare sig til 1. april frem for til sidst på sommeren.
Møder med partier og FH
Hanne Pontoppidan har derfor sammen med Uddannelsesforbundets sekretariat holdt en række møder med de politiske ordfører fra blandt andet Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti, samt været i skriftlig kontakt med Radikale Venstre om problemstillingen.
Blandt alle de politiske ordførere har Uddannelsesforbundet mødt stor forståelse for problemstillingen, og flere har lovet at løfte sagen politisk.
Uddannelsesforbundet har desuden haft med møde med Fagbevægelsens Hovedorganisationen (FH) om fremrykning af datoen samt rejst problemstillingen i eksterne medier.
Fravær og fast taxameter også drøftet
Til møderne med de politiske ordførere har Uddannelsesforbundets formand også rejst en række andre problemstillinger, som knytter sig danskuddannelse.
Det gælder spørgsmålet om fravær fra undervisningen. Der er store problemer med fraværsregistrering af kursisterne. Det tæller som fravær, hvis man er syg, hvis ens barn er syg, hvis man bliver kaldt til samtale med kommunen og nogle steder også, hvis kursisten skal i praktik, og kommunen ikke får frameldt ham eller hende fra undervisningen på sprogcentret.
- På den baggrund er det ikke mærkeligt, at vi ser nogle meget høje fraværstal en del steder. Men det er jo både ubrugeligt og urimeligt at tale om fravær ud fra sådanne registreringer. Derfor må vi insisterer på, at der udvikles nogle generelle retningslinjer for fraværsregistrering, der tager højde for, at alene det uacceptable fravær registreres, siger Hanne Pontoppidan om baggrunden for, at hun har diskuteret regler om fravær med ordførerne.
Uddannelsesforbundet har derudover problematiseret den tilbagevendende udlicitering af danskuddannelserne. I Danmark finansierer vi normalt undervisning via faste takster på Finansloven, men dette område bliver hele tiden konkurrenceudsat.
- Området er hærget af en nedadgående prisspiral på grund af konkurrenceudsættelsen. Derfor har vi til alle møderne foreslået, at man overgår til taxameterfinansiering af danskuddannelserne, og at kommunerne på baggrund af den centralt fastsatte takst selv vælger, hvilken udbyder, de ønsker skal løfte opgaven, fortæller Hanne Pontoppidan.
