Stop for fusioner bør følges op af nye økonomimodeller

Fusioner, der fører til kæmpestore uddannelsesinstitutioner, fører sjældent noget godt med sig. Hverken for den enkelte unge, ansatte, lokalsamfundet eller det pædagogiske tilbud. Men omvendt kan det være nødvendigt for skolerne at slå sig sammen, netop for at bevare et lokalt uddannelsestilbud. Og derfor bør børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils beslutning om et midlertidigt stop for fusioner ikke stå alene, mener Uddannelsesforbundet.

- Jeg er stort set enig med ministeren i, at fusioner henimod meget store institutioner skal undgås. Men der kan være gode grunde til fusioner. Derfor er det absolut nødvendigt, at et fusionsstop understøttes af en økonomimodel, der reelt gør det muligt for mindre uddannelsesinstitutioner at overleve og etablere et bæredygtigt pædagogisk miljø lokalt i et yderområde, siger formand Hanne Pontoppidan til det midlertidige stop for fusioner, som børne- og undervisningsministeren netop har meddelt.

I en pressemeddelelse begrundes stoppet med ønsket om at ændre kursen mod en stadig stærkere centralisering i Danmark. Den blev i stort omfang sat i gang af den tidligere regering med blandt andet lukning af sygehuse, politistationer og også uddannelsesinstitutioner, hedder det.

- Regeringen vil en anden vej for Danmark. Uddannelse skal være let tilgængelig for alle – uanset hvor i landet man bor. Både fordi det betyder noget for den enkelte unge, men også for lokalområdet, at der er stærke, bankende hjerter, siger minister Pernille Rosenkrantz-Theil om de lokale skolers betydning.

Den del er Uddannelsesforbundet helt enig i. Det store problem ved nogle fusioner er, at man reelt samler uddannelsesmulighederne i få byer:

- Og der støtter vi undervisningsministerens tanke om, at der skal sikres uddannelsesdækning i hele landet, siger Hanne Pontoppidan, men understreger samtidig, at det er vigtigt, at det nødvendige faglige uddannelsesmiljø ikke udvandes.

Omvendt kan en konsekvens af de store fusioner være, at det dels udfordrer både oplevelsen af nærhed til skolens øverste ledelse, dels ændrer selve uddannelsesmiljøet. For eksempel ved at den bærende aktivitet bliver den, der kommer til at definere det pædagogiske miljø. Desuden ses det, at nogle erhvervsskoler udskiller grundforløb 1-aktiviteten til at være det, der foregår lokalt, mens hovedforløbene centreres om de større byer. Det er også skidt for de unges videre uddannelsesforløb:

- Sker det, har de ingen kontakt med eller mulighed for at spejle sig i elever fra grundforløb 2 eller fra hovedforløbet, forklarer Hanne Pontoppidan. 

Regeringen vil nu danne sig et overblik over institutionernes udfordringer. Blandt andet ved at læse det eftersyn af institutionsudviklingen, som den tidligere regering satte i gang, og som forventes færdig i løbet af de næste måneder. Derefter vil regeringen lave en plan for, hvordan uddannelsesdækningen i hele landet kan styrkes. Imens vil regeringen sætte fusioner af institutioner i bero, hedder det i pressemeddelelsen fra Børne- og undervisningsministeriet. Her understreges det dog også, at der er tilfælde, hvor der alligevel gives grønt lys til fusioner. Blandt andet på grund af økonomi, hvor en fusion vil sikre, at der netop forbliver uddannelsesmuligheder til alle unge i et givent område.