Statsansattes løn reguleres ned som følge af lønudviklingen på det private område

Opdateret 12. januar med en rettelse, idet der stod 1. februar 2022, hvilket er rettet til 1. februar 2021

I langt de fleste tilfælde betyder den såkaldte reguleringsordning, at offentligt ansatte får et lønløft, der følger lønstigningerne i den private sektor. Men corona-krisen har betydet, at lønudviklingen i det private har været væsentligt lavere i 2020 end forventet, og af den grund vil alle statsansatte fra 1. februar få sat deres løn ned med 0,25 procent.

Det oplyser Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). 

- Den private lønudvikling har på grund af corona været betydeligt ringere, end nogen kunne have forudset. Det betyder uheldigvis, at reguleringsordningen i denne omgang medfører en lille lønnedgang, forklarer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Stadig den bedste lønløsning

Reguleringsordningen - som aftales ved overenskomstforhandlingerne - skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK18) havde både lønmodtagerorganisationerne og staten en forventning om, at lønnen for ansatte i det private ville stige mere, end den har vist sig at gøre. Ideen med ordningen er, at offentligt ansatte ikke skal falde bagud i løn i forhold til ansatte i det private, men heller ikke blive lønførende.

- Dermed kan man sige, at hvis reguleringsordningen går i plus, så får de offentligt ansatte lønefterslæbet rettet op, men hvis den går i minus som nu, så bliver vi reguleret ned. Og derfor betyder ordningen nu, at de statsansattes løn per 1. februar 2021 reguleres en smule ned, forklarer Hanne Pontoppidan.

Sammen med resten af lønmodtagerorganisationerne i CFU står Uddannelsesforbundet ved, at man ved OK18 indgik i en aftale om en reguleringsordning.

- Set i det lange løb vurderer vi fortsat, at ordningen er til fordel for de statsansatte, påpeger Hanne Pontoppidan.