Den Statslige Kompetencefond er en del af OK21-resultat på det statslige område. I overenskomstperioden er det afsat 172,5 millioner kroner til udvikling af statsligt ansattes individuelle kompetencer. Og der netop åbnet for en ny ansøgningsrunde.
Som medlem af Uddannelsesforbundet skal du søge i puljen rettet mod skoleområderne under LC (Lærernes Centralorganisation). Du kan i de fleste tilfælde få op til 25.000 kroner i et kalenderår. Pengene kan bruges til betaling for uddannelsesforløbet, undervisningsmateriale og transportudgifter.
Hvad kan jeg søge støtte til?Der er en række uddannelsesforløb, der allerede er på en positivliste, som arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden har aftalt allerede er godkendt under overenskomstforhandlingerne. Det kan være fagspecifikke AMU-kurser, akademiforløb og moduler på diplomuddannelser, som ikke er lovpligtige i forhold til dit ansættelsesområde. For eksempel kan erhvervsskolelærere ikke få penge til DEP-forløbet.
Du kan også søge om penge til andre former for kompetenceudvikling. Sådanne forløb skal dog igennem en særlig godkendelsesproces.
Der er mulighed for at søge løbende frem til overenskomstperioden slutter i marts 2024.