Sikring af lønnen er vigtigste krav til OK21

Lønnen skal stige mere end priserne. Der var der bred enighed om, da repræsentantskabet onsdag den 23. september skulle udtage Uddannelsesforbundets generelle krav til OK21.

Hovedbestyrelsen havde forinden peget på fem krav, hvor netop en sikring af reallønnen var det vigtigste. Spørgsmålet var så, hvordan lønstigningen skal udmøntes. Som såkaldte kronestigninger, hvor alle får den samme lønstigning i kroner og øre eller som en procentdel af den nuværende løn.
Det første er mest fordelagtigt for lavtlønnede, og flere af deltagere på repræsentantskabsmødet argumentere for, at det skulle være Uddannelsesforbundets udspil – præcis som det var ved de seneste overenskomstforhandlinger.

- Jeg er stolt af at være medlem af et forbund, der på trods af, at vi er relativt højt lønnet, faktisk går ind for kronestigninger. Det vil jeg rigtigt gerne have, at vi fastholder, sagde Jeppe Jensen, bestyrelsesmedlem i sektionen for ungdomsskoler, fra talerstolen på repræsentantskabsmødet.

I 2017 blev forslaget om kronestigninger hældt af brættet, da kravene skulle koordineres med de andre organisationer i forhandlingsfællesskaberne, og ønsket om kronestigninger nåede aldrig til arbejdsgiverne.
Den historik var hovedbestyrelsens baggrund for, at deres oplæg var en kombination af procentstigninger og kronestigninger, forklarede formand Hanne Pontoppidan.

- Hovedbestyrelsen har været pragmatisk og har sagt, hvor langt kunne vi drible den sidste gang. Der var ikke opbakning fra de andre til kronestigninger, og derfor har vi foreslået det, som Lærernes Centralorganisation eventuelt ville være med til sidst, nemlig at sikre reallønnen med procenter, og resten som kronestigninger, sagde Hanne Pontoppidan.

Jeppe Jensen, var godt klar over, at ønsket om kronestigninger kan blive skudt til hjørne igen, men derfor mente han alligevel, at det skal fremsættes.

- Nogle må jo starte debatten og vise flaget. Jeg er glad for at være medlem af et forbund, der viser flaget, og jeg kunne godt tænke mig, at det kom til at fremgå af vores krav, at det er kronestigninger, som vi ønsker, sagde Jeppe Jensen.

Ingen fra hovedbestyrelsen var oppe og tale imod, at Uddannelsesforbundet så vidt muligt skal gå efter kronestigninger, og derfor blev det Uddannelsesforbundet krav.

Et andet krav, der blev udtaget på repræsentantskabsmødet, var bedre vilkår for tillidsrepræsentanter. Tidligere har Uddannelsesforbundet haft svært ved at få de andre organisationer til at bakke op om det ønske, fordi det formentlig kræver en åbning af TR cirkulæet, men i takt med at institutionerne bliver større og større, har flere fået øje på, at TR-rollen er under pres, fortalte Hanne Pontoppidan.

- Det er ikke et spørgsmål om, at tillidsrepræsentanterne skal have noget andet end den nødvendig tid, men spørgsmålet om at man på de store institutioner skal have en tillidsrepræsentant på alle matrikler, og det er et spørgsmål om tillidsrepræsentanternes adgang til viden.

Per Nielsen, der er formand for Sektionen for FGU, kunne supplere med, at netop det med få tillidsvalgte på alle matrikler er et problem på nogle FGU’er.

De fem generelle krav, der blev vedtaget på repræsentantskabsmødet, er nu sendt til Lærernes Centralorganisation (LC), som i første omgang samler kravene fra alle lærerorganisationerne.
De specielle krav fra de forskellige områder bliver behandlet af hovedbestyrelsen (efter repræsentantskabets bemyndigelse) den 7. oktober og derefter sendt til LC.