”Om lidt skal jeg i praktik på et plejehjem, og jeg er så bange, at jeg har mareridt om natten,” lød overskriften på et debatindlæg i Politiken i maj.
Skribenten hedder Valentina Spita. Hun er en rumænsk sosu-studerende, og hun er bange, fordi hun, som så mange andre på uddannelsen, er alt, alt for dårlig til dansk.
Hun er bange for ikke at klare uddannelsen og for ikke at forstå borgerne med de fatale konsekvenser, det kan have for ældre og svagelige. Hendes bekymring er logisk.
44 procent af de elever, som bliver optaget på sosu-uddannelserne, har sproglige vanskeligheder, viser en analyse fra Sekretariatet for erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU). Og hver tredje elev på sosu-uddannelserne falder fra.
Læs også: Sosu-skoler får 5 millioner til kamp mod frafald (a4medier.dk)
Det er både relevant og aktuelt netop nu, hvor SVM-regeringen i disse uger lægger sidste hånd på et udspil om udenlandsk arbejdskraft, og nu hvor en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om danskuddannelse og danskundervisning er lige på trapperne.
Det politiske ønske bag udspillene er samlet set at få flere hænder på arbejdsmarkedet og at sikre et bedre og mere sammenhængende danskundervisningstilbud til tosprogede, så de bedre kan gennemføre danske uddannelser og klare sig på jobbet.
Vi skal med andre ord finde ud af, hvordan vi løser Valentina Spitas problem med sproget – for ellers rammer det i sidste ende os alle. Og hvorfor opstille sproglige barrierer for dem, som vil uddanne sig til at løfte det danske arbejdsmarked, når vi ved, hvordan de kan minimeres?
Valerias bøn til politikerne er klar: Mere danskundervisning inden start på sosu-uddannelsen og en undervisning, der giver basale fagtermer, så hun er rustet til at møde borgerne.
Og der er mulighed for at sætte mere danskundervisning i værk til studerende som Valentina, hvis der er politisk mod og vilje.
Læs også: Knap hver femte sosu-hjælperelev får afslag om læreplads grundet sproglig barriere (a4medier.dk)
I 2024 blev der indgået en aftale om flere social- og sundhedsuddannede. Et af initiativerne var sprogstøtte til elever, kompetenceudvikling af undervisere, og at skolerne kan tilrettelægge støtten, så den passer til de lokale rammer. Det initiativ bakker vi op om – og sprogstøtten giver markante resultater, som man for eksempel har set i landets største kommune.
Men vi skal gå længere, hvis vi skal løse problemerne.
Derfor er vores input:
Sådan fjerner vi sproget som barriere, sænker frafaldet og får skabt flere hænder, der kan være med til at løfte os alle. Jeg håber derfor, at den tværministerielle arbejdsgruppe med fokus på danskundervisningstilbud til voksne udlændinge læser med her.
Der er fortsat brug for stærke faglige miljøer omkring dansk som andetsprogsundervisningen på sprogskolerne og VUC – og for at skolerne sammen med sosu-uddannelserne kan styrke samarbejdet om den undervisning. Som Valentina indlæg viser, er behovet for det og for at udvikle sproglige kvalitetsforløb inden studiestart indlysende.
