Sådan får EUD-elever meningsfulde overgange

Det er afgørende for frafald og motivation, at elever på erhvervsuddannelse oplever, at overgangen mellem deres grundforløb og første oplæring giver mening. Det viser en ny rapport fra Center for Viden om Erhvervsuddannelserne (CEVEU). Fokus på sammenhæng, fagidentitet, opgaver og sociale fællesskaber kan skabe bedre forløb for eleverne.

Unge på erhvervsuddannelserne oplever ofte, at overgangen fra grundforløb 2 (GF2) til deres første oplæring er udfordrende. Det kan påvirke deres motivation og fastholdelse negativt. 

Det er også her, det største frafald på erhvervsuddannelserne sker, så der er god grund til at arbejde for en styrket overgang, viser en ny analyse, som CEVEU har lavet. 

Fire temaer gør overgangen meningsfuld

Ifølge rapporten fra CEVEU er der fire temaer, der er særligt afgørende for, at eleverne oplever en meningsfuld overgang mellem GF2 og oplæring. Mening bliver i rapporten defineret som de forhold, der motiverer eleverne til at lære og bekræfter dem i, at de er på rette vej med deres uddannelse.

  1. Sammenhæng mellem skole og oplæring. 
  2. Elevernes oplevelse af fagidentitet både i skolen og i oplæringen.
  3. Opgaver og vejledning i starten af oplæringen. 
  4. Sociale fællesskaber både på skolen og i oplæringen.

Sammenhæng mellem skole og oplæring

Ifølge rapporten finder eleverne mening i overgangen, når den kobler teori og praksis. Eleverne ønsker at anvende det, de har lært på skolen, til konkrete opgaver i oplæringen. 

Da skolens opgave blandt andet er at sikre elevernes generelle viden om faget, kan eleverne få en oplevelse af, at de mangler mere specifik viden, eller at der ikke er sammenhæng mellem det, de lærer i skolen, og det, de skal lave i oplæringen. Det kan udfordre deres tro på egen faglighed og mindske deres oplevelse af mening. 

Elevernes oplevelse af fagidentitet både i skolen og i oplæringen

Overgangen fra skole til oplæring markerer ofte starten på elevernes faglige identitet. Mange elever oplever først at blive betragtet som fagprofessionelle, når de får ansvar og meningsfulde opgaver på lærepladsen. 

Lærerne i undersøgelsen påpeger, at det er sværere at understøtte elevernes fagidentitet, når de er på skolen, da det er udfordrende at motivere eleverne til at tage ansvar for opgaveløsningen og egen læreproces. Det bliver dog gradvist nemmere, desto længere eleverne er på uddannelsen. 

Opgaver og vejledning i starten af oplæringen

For at elever kan trives i oplæringen, er det vigtigt, at de får opgaver, der matcher deres faglige niveau. Rapporten understreger, at en balance mellem tryghed og udfordring er afgørende for, at eleverne udvikler sig og føler sig kompetente. Hvis denne balance mangler, risikerer eleverne at miste motivationen og droppe ud. 

Inden eleverne skal i oplæring, kan skolerne styrke eleverne ved at sikre mestringsoplevelser og tro på egne evner. Da eleverne har meget forskellige faglige forudsætninger, oplever lærerne, at det kan være svært at skabe læringssituationer, hvor alle elever får en mestringsfølelse. 

Sociale fællesskaber både på skolen og i oplæringen 

Faglige og sociale fællesskaber på skolen og på lærepladsen spiller en stor rolle for elevernes oplevelse af mening og er årsag til bekymring for nogle elever. 

Skoler og lærepladser kan samarbejde om at forberede eleverne bedre til det sociale liv i oplæringen. For eksempel kan skolerne forberede eleverne på at indgå i fællesskaber med personer, de ikke umiddelbart har meget til fælles med.

Et fælles ansvar

Der ligger et stort potentiale i at arbejde målrettet med meningsfulde overgange. Rapporten slår fast, at både skoler og lærepladser kan gøre en forskel for elevernes oplevelse af mening i overgangen. Ved at fokusere på de fire centrale temaer – sammenhæng, fagidentitet, opgaver og fællesskaber – kan elevernes motivation styrkes og frafaldet reduceres.