I EVA’s projekt ’Elevperspektiver på EUD’ har interviews med elever på grundforløb ført til seks indsigter, som I på din skole vil kunne bruge i tiltag for at styrke kvaliteten på EUD.
Herunder har vi valgt at fremhæve de tre første indsigter, som omhandler lærerrollen. Du kan læse, hvad EVA anbefaler om de øvrige tre indsigter i rapporten på eva.dk.
Eleverne fremhæver, at det er positivt, når det sociale og starten på grundforløb 2 er lærerstyret. Elevernes svar peger også på betydningen af et særligt blik for de elever, der ikke har et forhåndskendskab til de andre på holdet fra grundforløb 1.
Som lærer kan du støtte elevernes fællesskab ved fremfor blot en navnerunde at lade eleverne lave en lidt mere omfattende introduktion af sig selv.
Eleverne fremhæver også konkrete tiltag som struktureret samarbejde, nye pladser eller andre lærerstyrede måder at facilitere samvær på – gerne med udgangspunkt i noget fagligt.
Eleverne er glade for arbejdsformen på grundforløb 2. Særligt den praktiske del i værkstedet eller i køkkenet, og de oplever her, at lærerne får koblet den teoretiske del til den praktiske undervisning på en god måde. Når teoriundervisningen foregår i et klasselokale, oplever eleverne det som mere langtrukken og kedeligt.
Eleverne finder det demotiverende, hvis opgaverne er for langt fra virkeligheden. Interviews afslører, at der er opgaver, som eleverne i højere grad har svært ved at se meningen med, fordi de ikke oplever, at de afspejler de opgaver eller teknikker, som man bruger i branchen.
Som en malerelev har sagt:
- Vi har haft meget med en stregtrækker, og det synes jeg ikke har været særlig sjovt, men det er, fordi jeg ved, at man ikke rigtig bruger den, når man er ude at male. Det er er en slags lineal, og så kan du bruge den, så du får helt lige kanter, men der bruger du mest tape eller fri hånd ude på lærepladsen.
Et gennemgående tema i de forskellige interviews med eleverne er, at de bruger meget tid på at vente på hjælp til at løse en opgave eller på at få en godkendelse fra læreren, når de er færdige med en opgave. Det oplever de som spildtid.
En elev har blandt andet udtalt:
- Herinde kan man faktisk næsten sidde i en time eller to nogle gange uden at få hjælp. Så sidder man lidt, og du må ikke gå videre uden at få det godkendt. Man kan godt sidde lidt og bare falde i staver.
Flere af lærerne i undersøgelsen fremhæver, at det er svært at nå rundt til alle elever. Det samme viser EVA’s observationer. Nogle steder systematiserer læreren ventetiden på hjælp ved for eksempel at have et køsystem på tavlen, hvor eleverne kan skrive sig på.
Elevernes fortællinger peger på, at det er godt, når hjælp og feedback foregår struktureret. De elever, der har oplevet, at læreren går mere systematisk til, hvordan og hvornår man har adgang til hjælp (for eksempel med et køsystem), fremhæver det og som noget, der har gjort en positiv forskel, efter det er blevet indført.
Det virker også mere motiverende for eleverne, når en lærers godkendelse af en opgave bliver fulgt op af feedback til elevens opgaveløsning. For eksempel til, hvordan det kan løses bedre.
Rapporten er en del af projektet ’Elevperspektiver på EUD’, der undersøger elevernes oplevelser med erhvervsuddannelsernes struktur og kultur.
Målet med projektet er at styrke kvaliteten og reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne gennem viden om, hvordan kvaliteten på EUD kan styrkes med afsæt i elevernes oplevelser.
Projektet følger 42 elever under 25 år, som går på uddannelserne til maler, tømrer og gastronom på seks forskellige skoler. Det er støttet af Tuborgfondet.
Eleverne bliver interviewet, når de starter på grundforløb 2, når de 20 uger senere afslutter grundforløb 2, og når de efter grundforløb 2 er startet i oplæring på hovedforløbet eller fortsat søger læreplads. Der er også interviews med elevernes lærere, ligesom der bliver lavet observationer i løbet af undervisningen.
Rapportens konklusioner bygger på indsigter fra de to første interviewrunder og observationer. I efteråret 2025 bliver den fulgt op af en udgivelse med inspiration og konkrete anbefalinger til, hvordan skoler kan skabe forandring i praksis.
