Organisationer går sammen for bedre specialpædagogisk støtte til unge og voksne

Antallet af ansøgninger om specialpædagogisk støtte (SPS) er på knap ti år steget med over 130 procent. En række udfordringer forhindrer, at SPS fungerer optimalt. Det gør Uddannelsesforbundet opmærksom på sammen med fem andre organisationer.

Mentortimer, IT-hjælpemidler og timer til studiestøtte. Det er alle eksempler på den specialpædagogiske støtte (SPS), som skal sikre, at børn, unge og voksne skal kunne uddanne sig på lige fod med andre, selvom de har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

At SPS er med til at forhindre frafald er dokumenteret. Det er også dokumenteret, at der er et stigende behov for SPS. Eksempelvis er antallet af SPS-ansøgninger på erhvervsuddannelserne steget med 134 procent fra 2013 til 2022. Men nu peger seks organisationer sammen på en række udfordringer, som forhindrer en smidig og optimal SPS til gavn for elever, lærlinge og kursister på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

De seks organisationer peger også på, hvilke løsninger der skal til for at nedbryde forhindringerne.

Særlige problemstillinger for voksne

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, er glad for, at man nu i et bredt samarbejde kan foreslå en række konkrete løsninger til politikere og aktører på området.

- SPS er så vigtigt et tilbud. Den hjælper en stor gruppe, som hvis de får den fornødne støtte, fint kan komme gennem deres uddannelse. Støtten - for eksempel i form af it-hjælpemidler eller mentortimer – er helt afgørende for at forhindre frafald.

De seks organisationer

De seks organisationer, som er gået sammen om indspillet til, hvordan man forbedrer SP-støtten, er:

  1. Uddannelsesforbundet
  2. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG)
  3. Danske SOSU-skoler
  4. Erhvervsskolernes elevorganisation (EEO)
  5. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (HLH)
  6. Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)

Derudover er Hanne Pontoppidan også glad for, at der kommer spot på udfordringerne i SPS-systemet i forhold til den helt særlige problemstilling, der omhandler voksen- og efteruddannelse (VEU). Her foregår meget af undervisningen på AMU-kurser, der ofte er af så kort varighed, at kursisterne simpelthen aldrig når at få den støtte, de har brug for.

- Det er super vigtigt, at vi nu får fokus på, at SPS bliver tildelt i tide og til alle, der har behovet, så vi sikrer, at flere voksne bliver uddannet.

Som en del af løsningen foreslår organisationerne, at proceduren for SPS, screening og afklaring bliver sat i gang allerede ved tilmeldingen til kurset – samt mere vejledning fra kursusudbyderne.

SPS skal med ud i oplæring

En del af indspillet fra organisationerne er også at sætte fokus på, at lærlinge ikke altid får deres SPS med sig ud i oplæring. Det har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) også tidligere dokumenteret.

- Det er et problem, da op til 2/3 af nogle af uddannelserne foregår i oplæringen.  Derfor er der også en meget større risiko for frafald, hvis eleverne ikke får deres helt nødvendige SPS med sig ud i virksomhederne, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Hun er derfor glad for, at organisationerne i fællesskab kommer med helt konkrete forslag til løsninger på problemstillingen – og peger på, at man også med fordel kunne have fokus på at opkvalificere både vejledere og faglæreres viden om SPS og at styrke samarbejdet mellem SPS-vejlederne og faglærerne.

- Det er så vigtigt, at vi får taget hånd om en række af de udfordringer, de unge og voksne møder, når de skal have bevilliget SPS i dag. Det håber vi, at dette udspil kan bane vejen for. Derudover vil Uddannelsesforbundet tage fat på et udspil, som går endnu dybere ned i det konkrete arbejde med SPS, og hvordan samarbejdet mellem SPS-vejleder og faglærer kan blive styrket, så eleverne får den allerbedste støtte under deres uddannelse.

Her kan du læse mere om SPS-støtte