Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske HF & VUC lancerer en ny uddannelsesvision for det danske samfund i oplægget ”Videre som voksen”. Målet er, at alle voksne har muligheden for at opnår den nødvendige almene uddannelse og dannelse helt frem til et niveau, der svarer til en ungdomsuddannelse. Det skal give dem bedre mulighed for at deltage i samfundet, videreuddanne sig og indgå på arbejdsmarkedet.
Visionen er langsigtet. Den rækker længere end de udfordringer, Danmark står over for lige nu. Visionen flugter med regeringens ambitioner om en kurs i uddannelsespolitikken, der sigter efter at opbygge en række uddannelsesmuligheder, der stiller Danmark stærkere på den lange bane.
14 anbefalinger til forbedringerKonkret hviler uddannelsesvisionen på 14 anbefalinger fra økonomi over orlovs- og rotationsmuligheder til strukturelle uddannelsestiltag og uddannelsesplanlægning. Alle tiltag er med til at forbedre VUC’s uddannelsestilbud og styrke et alment parallelt uddannelsessystem for de mange, der af forskellige årsager ikke kunne tage den lige vej gennem uddannelsessystemet i de unge år.
De 14 anbefalinger:
Hvert år modtager cirka 100.000 personer undervisning på landets knap 70 VUC-afdelinger. VUC tilbyder et særligt voksenpædagogiske miljø, hvor undervisningen tager afsæt i og inddrager de voksnes erfaringer. 7 ud af 10 kursister er i beskæftigelse eller videre uddannelse 6 måneder efter, de har afsluttet deres uddannelse på VUC.