Som opfølgning på CFU-forliget fra 2021 har parterne på det statslige område indgået en aftale om overenskomstdækning af pensionerede. Aftalen har virkning fra 1. juni 2022 og betyder, at hvis pensionister ansættes inden for vores område, gælder den for området i øvrigt gældende overenskomst fuldt og helt – også for indbetaling af pensionsbidrag.
Aftalen gælder dog ikke for tjenestemandslignende ansatte på EUD, fordi der ikke ved siden af ansættelsesbekendtgørelsen er en overenskomst. Derfor skal der her fortsat aftales individuelle vilkår ved ansættelse af en pensioneret kollega inklusiv værdien af pensionsbidrag. Sekretariatet er ved at afklare disse vilkår nærmere.
Kontakt altid sekretariatet i situationer, hvor pensionister ansættes på EUD, AMU, FGU og VUC.