Nu kan du lettere spare penge med Forbrugsforeningen

Forbrugsforeningen giver bonus på køb i en lang række butikker og webshops. Ny model gør det endnu lettere at få kontante fordele.

Som medlem af Uddannelsesforbundet har du mulighed for at være med i Forbrugsforeningen. Her kan du optjene bonus, når du handler i flere end 4.000 butikker, restauranter og webshops. 

Tidligere krævede det, at du betalte med et særligt Forbrugsforeningskort for at opnå bonus. Dette kort er nu skiftet ud med en ny bonusmodel. 

Ny bonusmodel er koblet til dine betalingskort

I Forbrugsforeningens nye bonusmodel skal du tilknytte dine betalingskort. Derefter bliver din bonus automatisk registreret, når du foretager et køb hos en af Forbrugsforeningens samarbejdspartnere. 

Du kan registrere flere kort, og det kan også være et Mastercard, hvis du ønsker at købe med kredit. 

Den nye bonusmodel kræver tilmelding

Du kan ikke bruge dit Forbrugsforeningskort længere. Hvis du fortsat vil optjene bonus, kræver det derfor, at du tilmelder dig den nye bonusmodel. 

Du kan tilmelde dig på forbrugsforeningen.dk

Hvis du har brugt Forbrugsforeningskort som betaling i apps eller til løbende betaling for abonnementer og aftaler, skal du huske at opdatere kortoplysningerne. 

Dit medlemskab gælder hele husstanden

At være med i Forbrugsforeningen er forbeholdt medlemmer af en berettiget fagforening som Uddannelsesforbundet. 

Et medlemskab koster 132 kr. om året. 

Som medlem kan du invitere resten af husstanden til at optjene bonus sammen med dig ved også at registrere deres personlige betalingskort. Det kræver blot, at de har MitID. 

App giver overblik over bonus

Du kan løbende få overblik over din optjente bonus i Forbrugsforeningens app eller ved at logge ind på forbrugsforeningen.dk. Her kan du også vælge, hvornår du vil have pengene udbetalt. 

Få overblik over Uddannelsesforbundets medlemsfordele