Sektionen for ungdomsskolelærere ønsker, at Uddannelsesforbundet får en skarpere og bredere velfærdsprofil. Derfor havde sektionen på Uddannelsesforbundets kongres stillet et forslag om at ændre forbundets formålsparagraf, så kampen for velfærdsstaten udover de områder, hvor medlemmerne arbejder, kom til at fremstå synligt.
- Vi synes, at der mangler en præcisering af, at vi i Uddannelsesforbundet skal kæmpe for et stærkt velfærdssamfund. Vi stiller rigtig mange krav til vores skoler, forholdene for vores elever og til arbejdet som undervisere og vejledere. Men de krav kan være fuldstændigt lige meget, hvis der ikke er penge til ungdomsskolerne og til andre institutioner, sagde Jan Andreasen fra sektionen af ungdomsskolelærere, da han motiverede forslaget.
Jan Andreasen pegede på, at nærmest alle politiske partier uanset partifarve går ind for velfærdsstaten, og derfor kunne han ikke se, at det kunne være kontroversielt at få det skrevet ind i Uddannelsesforbundets formålsparagraf.
Flertallet i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse ønskede ikke at udvide Uddannelsesforbundets formål. På vegne af det flertal gik Henrik Dyrby Mogensen på talerstolen og anbefalede et nej til forslaget.
- Vores formålsparagraf har to ben. Den sikrer, at Uddannelsesforbundet arbejder for løn og arbejdsvilkår, som er arbejdsmarkedspolitik, og så sikrer den, at vi arbejder på det uddannelsespolitiske område. Det er det, vi som hovedbestyrelsen prioriterer vores arbejde ud fra. Forslaget vil være en voldsom udvidelse af vores arbejdsområde, og det har vi som forbund ikke ressourcer til, sagde Henrik Dyrby Morgensen.
Efter en længere debat om Uddannelsesforbundets ståsted, og om hvorvidt forbundet allerede arbejder for at sikre velfærd, endte forslaget med at blive stemt ned.
- At sikre og styrke velfærden er for de fleste af os en selvfølge. Vi arbejder i velfærdsfag for velfærdspenge. Og hele vores faglige identitet er knyttet til stærke og velfinansierede velfærdsområder. Men det handler om at vurdere ændringsforslaget med andre øjne end de åbenlyse idealistiske. Jeg tror, at vi med forslaget kommer til at distancere os fra de kolleger, der endnu ikke er med i vores fællesskab.
Jacob Gjelstrup, formand for Sektionen for dansk som andetsprog
- Jeg arbejder efterhånden mere på at få kontakt til psykiatrien og på andre måder hjælpe eleverne, end på det fagfaglige. Så jeg mener, at det er vigtigt at kæmpe for velfærdsstaten.
Bjarne Eijgendaal, sektionen for lærere på FGU
- Set med mine øjne er det fagbevægelsen, der har skabt velfærdsstaten.
Sanne Wolff, sektionen for lærere på FGU
- Forslaget vil kunne give os en skarpere profil. Det skal ikke kun handle om at sikre gode forhold på Uddannelsesforbundets områder. Det skal også handle om det gode liv – også ordentlige børneinstitutioner og ordentlige sygehuse.
Andreas Grubbe, sektionen for lærere på FGU
- Det er ikke et for og imod velfærd. Men debatten handler om forbundets formålsparagraf. Og der skal vi kæmpe for vores fagfaglighed og vores arbejdsvilkår.
Anna Konstantelos Birke, sektionen for dansk som andetsprog
- Vi er et fagligt fællesskab, og vi er en fagforening. Vi mener netop noget om det, der knytter sig op på vores medlemmer, og her er vi eksperter. Jeg vil ikke bruge min politiske kapital til at mene noget om for eksempel sundhedsvæsenet.
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
