Lærernes Centralorganisation (LC) har gennem flere år arbejdet på at dokumentere, at Thorning-regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) på forhånd havde planlagt, at overenskomstforhandlinger på lærerområdet skulle ende med et lovindgreb ved OK13. Derfor har LC på vegne af lærerne anlagt en sag om erstatning mod staten i 2017.
Retssagen handlede i første omgang om at få mulighed for at forlænge fristen for at søge erstatning. Fristen er normalt tre år, men den kan forlænges, hvis der opstår ny viden. Østre Landsret afgjorde imidlertid i januar, at der ikke var kommet tilstrækkeligt med ny viden i sagen, til at forældelsesfristen kunne forlænges.
Efter at have gennemgået advokatens vurderinger, har LC, der er forhandlingsorganisation for Danmarks Lærerforening, Frie Skoler og Uddannelsesforbundet, valgt, at sagen ikke skal ankes til Højesteret.
Forældelsesfrist blev afgørende
Teoretisk set kunne LC have anlagt sagen eksempelvis i 2015, inden sagen var forældet. Den klare vurdering var dog – og er fortsat – at LC på dette tidspunkt ikke havde dokumentation for, at der var tale om aftalt spil.
Efter LC’s opfattelse kom der ny viden i sagen med udgivelsen af bogen ”Søren og Mette i benlås”, hvor flere navngivne kilder fortæller om optakten til OK13. Så derfor sagen mod staten anlagt i 2017.
Selve substansen i sagen er altså aldrig blevet behandlet i retten, da spørgsmålet om forældelsesfristen først skulle afgøres.
Efter at nærlæst advokatens vurdering underlader Lærernes Centralorganisation at anke en landsretsafgørelse til Højesteret, da det er usandsynligt at vinde sagen.