Jyllands-Posten bragte den 19. oktober dette debatindlæg af Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Camilla Gregersen, formand for DM, Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening. Formændene repræsenterer samarbejdsorganet Danske Underviserorganisationers Samråd, som forkortes DUS.
Vi ser alt for ofte, at kommuner ved udlicitering vælger at tænke i billigste tilbud frem for kvalitet, når det handler om undervisning af udsatte borgere. Det er uanstændigt og i øvrigt en ualmindelig kortsigtet løsning.
De udsatte borgere og deres familier har sjældent overskud til at råbe op, så derfor gør vi det. Vores medlemmer møder i deres arbejde de børn, unge og voksne, der har det mere end almindeligt svært, og som kommunerne ofte kan komme af sted med at give et discounttilbud – netop fordi disse borgeres egne stemmer ikke bliver hørt.
Regningen for spareøvelsen ender i første omgang hos borgerne. Hos de børn, der spises af med et reduceret undervisningstilbud, hvor lærerkompetencer og skolens pædagogiske rummelighed ikke er tilstrækkelige. Hos de unge, der er ekstra sårbare i forhold til flertallet, og har brug for solide pædagogisk tilbud med særlig undervisning. Hos de indvandrere, der har alt for få timer til danskuddannelse og har medkursister med helt andre forudsætninger end dem selv. Konsekvenserne er, at udbyttet af undervisningen ikke står mål med det, der var hensigten i lovgivningen. Det er et tab for eleverne, men sørme også for samfundet og arbejdsmarkedet.
Derfor skal der trykkes på stopknappen i kommunerne, så det enøjede fokus på økonomi stopper. Vi opfordrer derfor kommunalpolitikerne til at give deres forvaltninger de nødvendige rammer til at kunne prioritere kvalitetsstandarder for undervisning, der sendes i udbud, som blandt andet omfatter lærerkvalifikationer og pædagogiske og didaktiske krav til hele forløbet. Kommunalpolitikere stiller med rette krav til deres egne institutioner. De bør på samme vis stille krav til alle de uddannelsestilbud, de sender deres borgere til. Det skal tydeligt fremgå, at også udsatte elever i Danmark får undervisning funderet på kvalitet og ikke bare undervisning på tilbud.
Vi bidrager fra lærerorganisationerne gerne med at udvikle kvalitetsparametre for god undervisning til netop de mest udsatte borgere sammen med kommunerne. I fællesskab kan vi sikre, at også disse elever og kursister modtager en undervisning kendetegnet ved kvaliteten.
I bund og grund handler det om, hvordan vi lokalt behandler de medborgere, der har et stort behov for at kunne ændre deres livssituation.
