Klima på skemaet: Få tips til at favne alle elever
Ifølge EVA kan man opdele elever på ungdomsuddannelserne i fire klimatyper. Her får du inspiration til, hvordan du kan ramme dem alle i din undervisning.
Foto: Freepik
Der er de bekymrede, de ligeglade, de skeptiske og endelig de handlingsorienterede.
Fire elevtyper med vidt forskellige syn på klima.
Danmarks Evalueringsinstitut EVA giver i et nyt katalog deres bud på, hvordan du kan forsøge at tilpasse undervisningen, så du favner dem alle og sikrer, at flere elever bliver engagerede og oplever handlekraft i mødet med klimaudfordringerne.
De fire klimaelevtyper
EVA opdeler eleverne på ungdomsuddannelserne i fire grupper baseret på deres holdning til og viden om klimaforandringer.
Fold ud og læs om klimatyperne herunder
Disse elever udgør 44 procent på tværs af ungdomsuddannelserne og 24 procent på erhvervsuddannelserne alene.
De er præget af frygt, skam og magtesløshed. De har typisk korrekt viden om klimaforandringerne og har tillid til forskning.
De bekymrede er typisk kvinder med høje karakterer fra grundskolen og forældre med en lang videregående uddannelse.
Disse elever udgør den næststørste gruppe, nemlig 25 procent blandt alle elever på ungdomsuddannelser og 28 procent, hvis man kun ser på erhvervsuddannelserne.
De er typisk mænd og har ligesom de bekymrede korrekt viden om klimaforandringer og tillid til forskning på området, men de adskiller sig ved at have færre negative følelser forbundet med klimaforandringer.
Denne gruppe rummer 12 procent af eleverne, men hele 27 procent, når vi zoomer ind på eleverne på erhvervsuddannelserne.
Der er tale om elever, der er mere skeptiske over for forskning om klimaforandringer, og som derfor har mindre korrekt viden om årsagerne til klimaforandringerne. De er ikke præget af stærke følelser om klimaforandringer, men er overvejende optimistiske.
De forbeholdne elever er typisk mænd med lave karakterer fra grundskolen og forældre uden uddannelse.
Udgør 12 procent af eleverne og er nogenlunde ligeligt repræsenteret på gymnasier og erhvervsuddannelser.
Gruppen er karakteriseret ved at tro på, at klimaudfordringerne kan og skal løses. De vil gerne selv gøre noget ved problemerne og har mindre tilbøjelighed til at føle magtesløshed.
De handlingsorienterede elever er typisk mænd.
Hvordan fordeler klimatyperne sig blandt dine elever?
For at afklare, hvilke klimatyper der er til stede i din undervisning, kan du stille dig selv disse spørgsmål:
- Hvilke holdninger og følelser omkring klimadagsordenen oplever du blandt eleverne i din undervisning?
- Hvilken form for viden om klimaforandringer bringer eleverne med sig ind i klasselokalet?
- Hvordan påvirker elevernes forskellige perspektiver og viden din undervisning om klimaforandringer og bæredygtighed? Og hvordan bliver andre elevers tilgang til klimaspørgsmål påvirket?
Fem indsigter, du kan bruge i din klimaundervisning
EVA har i deres undersøgelse af klimaundervisning på gymnasier og erhvervsuddannelser fået fem indsigter. Til hver af disse har de formuleret hjælpespørgsmål, som du kan tage udgangspunkt i, når du planlægger undervisning, der vedrører klima.
1. Klassens og skolens normer om klimaforandringer påvirker elevernes adfærd og ytringer
Eleverne tilpasser sig ofte den sociale stemning og skolens profil, hvilket kan begrænse eller fremme deres lyst til at udtrykke egne holdninger. Stil dig selv følgende spørgsmål for at blive klogere på normerne i klassen:
Hvilke holdninger har eleverne nemt ved at sige højt? Hvilke holdninger er de tilbageholdende med? Og hvorfor?
2. Mange elever har ikke fasttømrede holdninger og kan derfor påvirkes af både undervisningen, lærerne og deres egne følelser
Det er en hårfin balance, for eleverne kan miste interessen eller blive apatiske, hvis de oplever at blive overeksponeret for klimadagsordenen. De opfatter til gengæld klimaundervisningen som meningsfuld, når det er fagligt relevant.
Et af de spørgsmål, EVA foreslår, at du som underviser stiller dig selv, er:
Hvordan balancerer vi vores egne holdninger til klimaforandringer med rollerne som fagpersoner og undervisere?
3. Elevernes bekymringer kan afhjælpes, når undervisningen har fokus på løsninger
Du kan blandt andet reflektere over:
Hvordan kan undervisningen adressere elevernes bekymringer, og kan bekymringerne være afsæt for opgaver, hvor der ses på løsninger eller nuancer i forhold til deres bekymringer?
4. Det kan være relevant at adressere elevernes skepsis ved for eksempel at præsentere både fordele og ulemper ved grønne løsninger baseret på viden og fakta
Denne indsigt er særligt relevant i undervisningen af de forbeholdne elever, som er overrepræsenterede på erhvervsuddannelserne.
EVA foreslår, at du overvejer følgende spørgsmål som inspiration til undervisningen:
Hvordan kan undervisningen være nysgerrig på holdningerne hos elever med forbehold over for klimavenlige tiltag og samtidig tage udgangspunkt i klimavidenskaben?
5. Klimahandlekraft vokser blandt eleverne, når undervisningen viser handlemuligheder på flere niveauer
Nogle elever oplever, at de kan gøre en forskel gennem individuelle handlinger, mens andre har sværere ved at se, hvordan de selv kan gøre noget. Det kan derfor være godt at præsentere muligheder for handling på flere niveauer.
Du kan for eksempel reflektere over:
Hvordan kan vi præsentere handlemuligheder på både individuelt, kollektivt og strukturelt niveau, så undervisningen favner forskellige motivationsformer og ikke kun fokuserer på individuelle løsninger?
Læs mere:
Du kan læse mere om de fire klimatyper og få adgang til flere refleksionsspørgsmål i EVA’s katalog.
