Ja tak til grøn efteruddannelse – nej tak til tre særlige klima-erhvervsskoler

Erhvervsskolerne skal ligestilles økonomisk i arbejdet med at gøre uddannelserne klar til at uddanne faglærte til den grønne omstilling, lyder det fra Uddannelsesforbundet, der både ser roser og tidsler i regeringens nye udspil.

En halv milliard kroner til efteruddannelse, kompetenceløft og udstyr på erhvervsskolerne over fire år. En plan om at gøre tre erhvervsskoler til særlige klima-erhvervsskoler med et større fokus på grøn omstilling. Et ønske om at gøre forsøget med videnscentrene for erhvervsuddannelser permanente – dog i en ny form. Flere mindre satsninger, der skal vise værdien af erhvervsuddannelserne.

Det er en del af elementerne i et nyt udspil fra regeringen, der skal gøre erhvervsuddannelserne klar til fremtidens udfordringer i forhold til klimaet og miljøet – og mere attraktive for kommende elever. 

Udspillet skal i høj grad finansieres af de ekstra millioner, som blev bevilliget til erhvervsskolerne sidste år. Dengang vedtog Folketinget, at erhvervsskolernes bevillinger løbende skal blive større, så der i 2029 er 900 millioner mere end i 2023. Størstedelen af pengene ønsker regeringen at øremærke indenfor ”Fødevarer, jordbrug og oplevelse” og ”Teknologi, byggeri og transport”.

-Jeg er rigtig glad for, at regeringen afsætter penge til et løft af lærernes kompetencer og nyt udstyr. Jeg vil dog samtidig sige, at det ikke er gjort med at give lærerne øget materialekendskab og viden om nye teknologiske muligheder indenfor faget. Der skal fokus på, hvordan lærerne inspirerer til og arbejder med holdnings- og handlingsperspektiver ud over det rent fagtekniske, hvis vi ikke vil forpasse dannelsesdimensionen i den grønne omstilling, som jeg mener, erhvervsskolerne også har et stort ansvar for, siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

Skeptisk overfor smal satsning på udvalgte skoler

Formanden er dog ikke begejstret for, at regeringen ønsker at gøre tre erhvervsskoler til særlige klima-skoler med en særlig grøn profil og særlige uddannelsestilbud.

-Jeg havde håbet, politikerne havde begravet ideen helt. Jeg kan godt se, at man ved at koncentrere midlerne og indsatsen kan lave et gedigent løft, men det har altså den bias, at man favoriserer tre skoler frem for de andre, og giver dem betydelig bedre vilkår for at tiltrække både lærere og elever. Det er nødvendigt at løfte alle erhvervsskoler – så uanset hvor i landet, at du bliver uddannet, så får du de kompetencer, som fremtidens faglærte har brug for, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Med udspillet ønsker regeringen ikke kun at give erhvervsuddannelserne en mere grøn profil, den ønsker også at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Derfor er der afsat penge til en række aktiviteter, der skal vise værdien af erhvervsuddannelserne hos de kommende elever (se boks længere ned).

Supergodt med penge til EEO

Uddannelsesforbundets formand ser store muligheder i, at unge skal være rollemodeller for unge og er derfor begejstret for, at man vil permanentgøre en ordning om rollemodeller.

-Jeg er især glad for, at der også er sat penge af til elevorganisationen EEO’s arbejde med rollemodeller. Når unge møder andre unge, der har valgt eud-vejen, og som er glade for deres valg og viser mulighederne i det, så er der bare så meget inspiration i det. Derfor er det supergodt, at vi nu får ordningen permanentgjort, siger Hanne Pontoppidan.
Udspillet om mere grønne erhvervsskoler er et af flere udspil, som regeringen gennem det seneste år har offentliggjort på uddannelsesområdet. Der er allerede kommet ét udspil om SOSU-uddannelserne, og regeringen lagde ved præsentationen op til, at den også har planer om at komme med forslag til flere ændringer på erhvervsskoleområdet i de kommende måneder.

Initiativer i regeringens andet erhvervsuddannelsesudspil

Fart på den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne

  • Etablering af tre klimaerhvervsskoler. Regeringen vil etablere tre klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling.
  • En halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen vil afsætte cirka 300 millioner kroner over en 4-årig periode. Som et led i en grøn skattereform for industrien blev det besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
  • Videnscentrene på erhvervsuddannelserne gøres permanente. Regeringen vil samtidig sammenlægge udvalgte videnscentre, så der bliver videreført i alt syv videnscentre fra 2025 og frem. Centrene skal understøtte, at lærere og elever på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne bliver rustet til at håndtere den teknologiske udvikling og matcher de kompetencer, der efterspørges på et grønt og digitalt arbejdsmarked.

Erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive for de unge

  • Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Regeringen foreslår, at der fremover stilles krav om, at erhvervsskolerne i udgangspunktet skal tilbyde studieture til alle elever som en del af uddannelsesforløbet.
  • Attraktive muligheder for udlandsophold. Regeringen vil styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande.
  • Erhvervsuddannelsernes år. Regeringen ønsker at afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at gøre 2025 til ”Erhvervsuddannelsernes år” og i den forbindelse etablere et landsdækkende formidlingsarbejde, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalsamfundet. Formålet er at vise elever og lærere glæden ved at skabe selv, prøve selv, gøre selv og få egne erfaringer med at koble teori og praksis til at skabe nyt.
  • Positive rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. Indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse” giver elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, og som kan fortælle, hvorfor de vil være lige netop tømrer, anlægsgartner eller procesoperatør. Rollemodelkorpset er en indsats under Erhvervsskolernes ElevOrganisation og har kørt siden 2016. Regeringen ønsker at afsætte 5,2 millioner kroner fra 2027 og frem til at gøre korpset permanent.