Hanne Pontoppidan bliver medlem af FH’s forretningsudvalg

Uddannelsesforbundets formand får plads i hovedorganisationens forretningsudvalg i den nye fireårige kongresperiode.

Kontaktperson

Formand Hanne Pontoppidan bliver nu som noget nyt forretningsudvalgsmedlem i fagbevægelsens hovedorganisation FH. 

FH har netop afholdt kongres, og her blev det blandt andet besluttet at nedsætte antallet af næstformænd i FH og samtidig udvide antallet af forretningsudvalgsmedlemmer. Hanne Pontoppidan blev i den forbindelse indvalgt i forretningsudvalget.  

-Det er jeg rigtig glad for. Jeg mener, vi i Uddannelsesforbundet har en viden om nogle vigtige indsatsområder i FH. Og så glæder jeg mig også til muligheden for igen at af få adgang til den kontinuerlige og uformelle erfaringsudveksling mellem formændene i de større fagforbund, som et forretningsudvalg netop kan tilbyde, siger Hanne Pontoppidan.

Formand og to næstformænd fremover 

FH’s formand Lizette Risgaard blev genvalgt på kongressen uden modkandidat. Morten Skov Christiansen og Nanne Højlund fortsætter som næstformænd, mens Bente Sorgenfrey, Majbritt Berlau, Ejnar Holst og Arne Grevsen allerede har forladt eller forlader FH’s ledelse, når den nye kongresperiode går i gang.