Glem ikke uddannelse, når vi snakker beskæftigelse

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fik i maj sidste år til opgave at kortlægge og foreslå, hvordan et nyt beskæftigelsessystem kan se ud.

Den 24. juni udgav gruppen sine anbefalinger. Anbefalingerne kommer til at føde ind i regeringens arbejde med at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen.

Frie rammer må ikke ramme kvaliteten

Ekspertgruppen lægger op til, at den nationale styring af beskæftigelsesindsatsen mindskes til fordel for en stor grad af kommunal autonomi. Gruppen ønsker ansvaret for beskæftigelsesindsatsen placeret i kommunerne, som får frihed til at organisere indsatsen, som den ønsker.

De friere rammer for kommunerne på beskæftigelsesområdet, må ikke betyde, at ens postnummer bliver afgørende for kvaliteten af den vejledning, hjælp og støtte, man får tilbudt som arbejdsløs, advarer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

 - Uanset om man bor i Skagen, Gedser eller på Frederiksberg er det vigtigt, at man som borger oplever den samme kvalitet, når man skal hjælpes videre i beskæftigelse, siger hun.

- Vi skal undgå at pille ved borgernes rettigheder.

Flere bør få gavn af AMU

Ekspertgruppen anbefaler også, at man i højere grad omlægger og målretter uddannelse i beskæftigelsesindsatsen mod ledige med svagere arbejdsmarkedstilknytning og kortere uddannelse, end det er tilfældet i dag.

Det vil stille andre arbejdsløse med ringere mulighed for kompetenceudvikling. Og det er den helt forkerte vej at gå, fremhæver Hanne Pontoppidan.

Hun peger på, at det i stedet vil være oplagt at udvide rettigheden til AMU (arbejdsmarkedsuddannelser til faglærte og ufaglærte, red.), så den også gælder personer på mellemlange og videregående uddannelser. Behov for omskoling og kompetenceudvikling er ikke branchebestemt.

- At indskrænke lediges mulighed for uddannelse er decideret kontraproduktivt i forhold til den faglige mobilitet. Særligt når vi ser ind i en fremtid, hvor den grønne omstilling, digitalisering og øget brug af kunstig intelligens kommer til at stille højere krav til medarbejdere.

- Personer, der er havnet i beskæftigelsesmæssige blindgyder, bør kunne få hjælp til at komme tilbage på sporet gennem omskoling. Her er AMU et oplagt redskab, siger Hanne Pontoppidan.

Vigtigt med vejledningsfaglighed

I anbefalingerne er der afsat omkring 100 millioner kroner til understøttelse af “beskæftigelsesfaglighed” hos sagsbehandlere og vejledere. Det er positivt, pointerer Hanne Pontoppidan, som dog helst ser, at de vejledningsfaglige kompetencer kommer i centrum for indsatsen.

- Det er oplagt, at en diplomuddannelse i vejledning eller lignende gøres obligatorisk for medarbejdere i beskæftigelsesindsatserne, så alle arbejdsløse får ret til at blive vejledt om muligheder og rettigheder af en vejledningsfagligt kvalificeret person med en voksenpædagogisk tilgang – uanset om det er i kommunen, a-kassen eller hos en privat aktør, at forløbet foregår, slutter hun. 

Ti pointer fra anbefalingerne

Ekspertgruppen anbefaler blandt andet, at:

1. Antallet af målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skæres ned fra 13 til 5.
2. Halvdelen af de nuværende særregler afskaffes.
3. Rådighedskrav afstemmes, så der er fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet, mens kravene til syge og borgere længere væk fra arbejdsmarkedet lempes.
4. Borgerne i højere grad tilbydes individuelt tilrettelagte indsatser.
5. Sagsbehandlere får bedre mulighed for fagligt at vurdere, hvornår og hvilke indsatser der vil være bedst for den enkelte borger.
6. Jobcentrene nedlægges.
7. Kommuner får ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere den.
8. A-kasser og private aktører får nye opgaver i beskæftigelsesindsatsen med mere valgfrihed for borgerne.
9. Der kommer fokus på resultater fremfor proceskrav.
10. Udgifter reduceres med tre milliarder kroner om året.