Og Uddannelsesforbundets formand fokuserede i sin tale på de helt store perspektiver. Med blikket rettet mod USA – og udviklingen derfra som kan virke meget skræmmende – tog hun med sin tale udgangspunkt i, hvordan lærerne og deres trivsel spiller en helt fundamental rolle i et samfunds demokrati.
- Vi kan konstatere, at de amerikanske lærere nu er lagt i bånd og ikke længere kan undervise i det, de kunne før. I Danmark så vi under anden verdenskrig, at politikerne “opfandt” ungdomsskolen som modvægt til et totalitært styre. De unge skulle væk fra gaderne og den tyske propaganda og ind i et dannende rum. På den måde blev skolen offensivt brugt som et forsvar for demokrati og de danske værdier. Og det virkede, sagde hun blandt andet.
Hun fremhævede, at netop dét siger rigtig meget om, hvad skoler kan som dannende institutioner. Og at de, for at kunne løfte den opgave, er helt afhængige af, at lærerne trives og får den fortjente anerkendelse.
I år er det svært at stå her 1. maj uden som det første at tænke på USA, de amerikanske lærere og de unge amerikaneres skolegang og demokratiske dannelse.
Vi har alle måbende set, hvordan de amerikanske lærere har fået frataget deres muligheder for at danne fremtidens borgere som kritiske og alsidige mennesker. Vi har set, hvordan staten laver forbud og skærer i budgettet til universiteter, hvis de ikke makker ret. Vi har set videoer, hvor demonstranter kræver, at lærernes formand (fra AFT) Randi Weingarten bliver fyret – formentlig, fordi hun siger Trump imod.
I forvejen var USA et samfund, hvor mange ikke har tilstrækkelig uddannelse og en bred demokratisk dannelse. Måske var det netop derfor muligt at nå hertil?
Vi kan i hvert fald konstatere, at de amerikanske lærere nu er lagt i bånd og ikke længere kan undervise i det, de kunne før.
I Danmark så vi under anden verdenskrig, at politikerne “opfandt” ungdomsskolen som modvægt til et totalitært styre. I ungdomsskolen ville man samle de unge om de danske, demokratiske værdier og kritisk tænkning. De skulle væk fra gaderne og den tyske propaganda og ind i et dannende rum.
På den måde blev skolen offensivt brugt som et forsvar for demokrati og de danske værdier. Og det virkede.
Det er en meget smuk historie, som siger rigtig meget om, hvad skoler kan. Netop den side af skolen har vi nogle gange en tendens til at glemme, når det i vores lille land går rigtig fint, og arbejdsmarkedets uopfyldte behov er vores største problem.
Men vi skal huske - og værne om - skolen som demokratisk dannende institution. Den er med til at bevare vores samfundsmodel og styrke de unge som mennesker, som borgere og som lønmodtagere.
Og skolen som dannende institution er ikke en bygning. Det er en organisation, som lever og ånder gennem sine lærere.
Derfor skal vi som samfund sørge for, at lærerne får den viden, de har brug for, og den løn og anerkendelse, de fortjener. Lærer-trivslen er nemlig helt afgørende for en skoles succes.
"Vores unge og vores samfund har brug for dygtige, alsidige og trygge lærere. Det er dem, der lægger fundamentet for vores fremtidige samfund."
Så her 1. maj vil jeg slutte med en opfordring til politikerne. Husk, at lærerne står med en vigtig nøgle, som vi skal huske både at passe på og at pleje. Vi har brug for den hver eneste dag, og det kan blive fatalt at knække nøglen i låsen.
Pas på lærerne. Sørg for, at det er attraktivt at være lærer. Vores unge og vores samfund har brug for dygtige, alsidige og trygge lærere. Det er dem, der lægger fundamentet for vores fremtidige samfund.
Rigtig god 1. maj.
