Færre unge med ikke-vestlig baggrund end danske unge starter på en erhvervsuddannelse senest to år efter 9. klasse – med henholdsvis en anden på 16 procent og 21 procent.
Det viser en analyse fra tænketanken DEA, der også noterer, at andelen var næsten ens for knap ti år siden.
Der er forskel på, hvilket fagområde de unge starter på efter grundskolen. Stort set ingen unge af ikke-vestlig herkomst starter på en uddannelse inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens omkring hver ottende af dansk herkomst starter her. Omvendt starter mere end hver tredje unge af ikke-vestlig herkomst inden for kontor, handel og forretningsservice, mens kun knap hvert femte ung af dansk herkomst gør det samme.
Analysen viser dog også, at der er forskel på søgemønstret geografisk: I en række øst- og nordjyske kommuner ligger andelen af unge af ikke-vestlig herkomst, der søger en erhvervsuddannelse, væsentligt højere end forventet. I en række vestsjællandske kommuner ligger den noget under.
Andelen varierer også på tværs af de 15 hovedforløb. Blandt andet har VVS-uddannelse en stor andel af unge med anden etnisk baggrund, mens tømreruddannelsen har relativt få – kun fem procent. Kun landbrugs- og smedeuddannelserne har en mindre andel.
Udfordringen med, at færre unge med ikke-vestlig baggrund søger en EUD, bliver forstærket af, at de også i højere grad falder fra. Frafaldet blandt drenge af ikke-vestlig herkomst er mere end 70 procent større end danske unges. Kun 40-45 procent af de 15-17-årige med anden etnisk baggrund har enten fuldført eller er stadig i gang fem år efter start.
Det kan have betydning for frafaldet, at andelen af unge, særligt drenge af ikke-vestlig herkomst, der starter deres hovedforløb via skoleoplæring, er væsentligt større end for drenge af dansk herkomst. Som det hedder i undersøgelsen, kan man se, at ”langt færre fra denne gruppe rent faktisk ser ud til at fuldføre et hovedforløb startet på den måde”.
Men igen er der undtagelser for frafaldet. Når det for eksempel gælder karosseriuddannelsen og tandklinikassistentuddannelsen, falder væsentligt færre unge af ikke-vestlig herkomst fra sammenlignet med danske unge.
Der er samtidig en tendens til, at uddannelser, hvor færre danske unge end forventet falder fra, også typisk har et mindre frafald blandt unge af ikke-vestlig herkomst.
Analysen peger på, at der er et tydeligt potentiale i at få flere unge, og særligt drenge af ikke-vestlig herkomst til at tage en EUD. Blot at få samme andel til det vil øge den samlede andel unge med en faglig uddannelse.
”Og givet optaget på eud blandt drenge af ikke-vestlig herkomst tidligere lå på niveau med optaget blandt danske drenge, virker det også som en realistisk målsætning at have”, hedder det i analysen.
Den peger på, at det vil være oplagt at se på de kommuner, hvor andelen af unge med ikke-vestlig baggrund, der starter på EUD, er højere end forventet, og på de uddannelser, der formår at tiltrække en væsentlig andel af drenge af ikke-vestlig herkomst.
”Spørgsmålet er her, hvorfor netop disse uddannelser ser til ud at tiltrække netop denne gruppe af drenge, og er der noget, som kan inspirere andre eud til at opnå det samme?”, hedder det i analysen.
Tænketanken DEA har undersøgt søgemønstret for EUD for unge drenge med ikke-vestlig herkomst og dansk herkomst. Her finder man, at der er færre unge med ikke-vestlig baggrund, der søger EUD, end for ti år siden. At der er særlige uddannelser, de søger og ikke søger. At de har sværere ved at få praktikpladser. Men også, at mønstret varierer, og at der derfor er et potentiale i at få flere på en EUD.
