Vi har brug for, at du besvarer spørgeskemaet. Det skal give os og Medarbejder- og kompetencestyrelsen et indblik i, hvordan ny løn i praksis fungerer på skolerne – og dermed et bedre grundlag for at drøfte ny løn med Medarbejder- og kompetencestyrelsen. Det tager cirka 10-15 minutter at besvare spørgeskemaet.
Spørgeskemaet er en del af det projekt, der blev aftalt ved OK21 om at undersøge, hvordan de nye lønsystemer fungerer i dag. Undersøgelsen sendes til alle TR’ere i staten. Udover denne undersøgelse vil der blive udsendt surveys til tusindvis af ledere, HR-personer og medarbejdere i staten. På den måde vil der blive indhentet viden fra flere perspektiver.
Vi har i forbindelse med projektets gennemførelse delt dit navn og din e-mailadresse med Epinion. Vi har indgået en databehandlingsaftale med Epinion for at sikre, at dine oplysninger behandles forsvarligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det indebærer også, at Epinion sletter oplysningerne, når projektet er gennemført.