Bekymring for arbejdstidsaftalen for de statsansatte

Den arbejdstidsaftale, som for nyligt blev indgået for kommunalt ansatte lærere, skal overføres til de statsansatte lærere.

Men hvordan den aftale konkret skal komme til at se ud, stillede to af de i alt 83 deltagere, der onsdag var samlet til Uddannelsesforbundets årlige repræsentantskabsmøde på Comwell Hotel Odense, sig kritiske overfor.

- Vi har fået en aftale, som jeg ikke engang vil kalde for en aftale, som vi så skal forsøge at transformere til statens område, lød det fra talerstolen fra formand for sektionen af kommunalt ansatte ungdomsskolelærere og medlem af forbundets hovedbestyrelse Jan Andreassen.

Han gav især udtryk for bekymring for, at arbejdstidsaftalen er en form for aftale, som man ikke tidligere har set. Anderledes fra de aftaler man ellers kender fra centrale overenskomster – der enten hviler på aftaleret eller ledelsesret – hviler den nye arbejdstidsaftale nemlig på et såkaldt forpligtende samarbejde.

- Vi ved, at når man skal lave lokale aftale og ikke har en central aftale, som har ordentlige værdier at falde tilbage på, så kan det blive rigtig svært at fastholde kvaliteten i de lokale aftaler, advarede Jan Andreassen.

Også fra det statsansatte VUC’ere lød der bekymring for, hvordan aftalen kan oversættes til det statslige område.

- At få det her oversat til staten kan blive meget vanskeligt – for ikke at sige katastrofalt, advarede Lotte Klein, der er formand for sektionen af VUC-lærere og medlem af forbundets hovedbestyrelse.

VUC-sektionsformanden gav udtryk for sin utilfredshed med den indgåede aftale og efterlyste, at der vil blive stillet en række krav til arbejdstidsaftalen for de statsansatte lærere ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Konkret ønsker VUC-lærerne ifølge sektionsformanden, at der bliver kæmpet for en halvårsnorm, et anslået timetal på arbejdsopgaverne, et maksimalt antal ugentlige undervisningstimer, et minimum for antal timer til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, en forhøjet ulempegodtgørelse ved overskridelse af det halvårlige antal undervisningstimer og varslingsregler for ændringer af opgaveoversigter.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, lovede at tage VUC-sektionens krav med til overenskomstforhandlingerne.

- Det er skønne ønsker. Men jeg må anstændigt nødt til at sige, at jeg tror ikke, at det har meget gang på jord. Fordi når vi nu vil lave en en-til-en-oversættelse, er det ikke, fordi vi ikke har ønsket at opnå nogle af de ting i den kommunale aftale, så er det, fordi det ikke har kunnet lade sig gøre. Og når det ikke kunne lade sig gøre med kommunerne, så kan det slet ikke lade sig gøre med staten, vurderede Hanne Pontoppidan.

VUC-sektionens formand gav imidlertid udtryk for, at hun ikke ville gå på kompromis med kravene, hvis hun skal anbefale en kommende statslig arbejdstidsaftale til VUC-lærerne.

- Jeg synes, at vi kan opfordre til, at man på det statslige område ikke præsenterer os for en aftale, som er lige så elendig, som den vi har fået på det kommunale område. Så skal vi ikke indgå en sådan aftale og bede os om at stemme for, mente Lotte Klein.

Hanne Pontoppidan, som i august anbefalede forbundets medlemmer på det kommunale område at stemme ja til den, erkendte på repræsentantskabsmødet, at aftalen ikke indeholder alle elementer, man fra forbundets side havde håbet på. Men omvendt fik Uddannelsesforbundet flere af sine krav skrevet ind i den, påpegede hun.

- Vi har sagt, at for det første er det helt afgørende, at tid – blandt andet forberedelsestid – bliver skrevet på opgaveoversigterne. For det andet at tillidsrepræsentanterne og lærerkollektivet styrkes. Begge dele lykkedes. Jeg havde også meget gerne set, at vi fik indskrevet en egentlig forhandlingsret. Det fik vi ikke, medgav Hanne Pontoppidan.

Hanne Pontoppidan gav også kritikkerne ret i, at forbundet skal være ”skarp”, når aftalen skal oversættes til det statslige område. Hendes vurdering af den største udfordring var, at den indflydelse, som tillidsrepræsentanter har opnået i den kommunale arbejdstidsaftale – hvor de blandt andet har fået ret til direkte dialog med kommunerne – skal have en tilsvarende form i den statslige aftale.

- Så skal vi finde ud af, hvad der skal erstatte kommunerne, forklarede Hanne Pontoppidan.

- Skal det falde væk, skal vi have noget andet for det. Vi skal ikke bare have den kommunale aftale minus 10 eller 15 procent på det statslige område. Vi skal en tilsvarende aftale med alle de værdier, der i den. Enten på den måde den ser ud eller have den vekslet til noget andet, som er brugbart for os, understregede forbundsformanden.

Forhandlingerne om at overføre den kommunale arbejdstidsaftale til det statslige område går i gang i løbet af efteråret. Et forsigtigt bud fra forbundsformanden på, hvornår den er indgået, er omkring jul.

Lykkes det parterne at nå til enighed, ventes resultatet at komme til afstemning sammen med de øvrige resultater ved næste års overenskomstforhandlinger.