- Sproget må ikke blive en unødvendig barriere, når vi skal forsøge at rekruttere tilstrækkeligt med sundhedspersonale i Danmark. Derfor skal der også handles på de gode eksempler fra SOSU-området, som EVA har offentliggjort. Lad os udvikle standardiserede landsdækkende tilbud med undervisere, der er uddannede til at undervise dem, der ikke har dansk som modersmål. På den måde kan vi sikre et uddannelsestilbud af høj kvalitet i hele landet.
Sådan siger Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan, efter at EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – har udgivet et inspirationskatalog med succesfulde erfaringer med danskundervisning fra både VUC, AMU, SOSU-skoler og arbejdspladser. Projekterne har typisk været med samarbejdspartnere fra VUC, SOSU-skoler og kommuner.
Hun peger på, at der også findes andre gode eksempler end de fire, der er nævnt i EVA’s inspirationskatalog.
- SOSU-området er netop et af de steder, hvor det er vigtigt, at medarbejdernes dansk har det nødvendige niveau. Der må ikke opstå fejl og misforståelser i behandlingen på sygehusene eller i SOSU-gruppens kommunale opgaver. Samtidig er det også med til at skabe tryghed, når patienter og borgere i ældreplejen bliver mødt med et dansk, som de kan forstå, fortsætter Uddannelsesforbundets formand.
Uddannelsesforbundet foreslår derfor, at der udvikles landsdækkende sprogpakker, i stedet for at hver enkelt kommune, SOSU-skole og uddannelsessted udvikler hver deres udgave af et sprog-forløb for gruppen, der har dansk som andetsprog. Det skal bestå af forskellige former for støtte og undervisningsforløb.
For færdiguddannede SOSU-medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet, men er udfordret på deres dansk, skal der også udvikles tilbud med danskundervisning. Der er nemlig en risiko for, at SOSU-hjælpere og -assistenter stopper i jobbet på grund af sproglige udfordringer. Det fremgår blandt andet af EVA’s inspirationsrapport.
Afsættet for undervisningen for de færdiguddannede skal også være en screening, der afdækker de specifikke sprogvanskeligheder. Undervisningen skal foregå ved, at en underviser i dansk som andetsprog går rundt med medarbejderen i den konkrete arbejdssituation og yder sprogstøtte. Det skal kombineres med egentlig danskundervisning med udgangspunkt i den konkrete arbejdssammenhæng og i de specifikke dansksproglige vanskeligheder, som sprogscreeningen har afdækket.
- Hvis sprogundervisningen opleves som meningsfuld for dem, der skal have forbedret deres danske sprog, så er motivationen jo netop større. Og det bør der planlægges efter, så flest muligt har lyst at blive i det job, hvor der i forvejen mangler hænder, siger Hanne Pontoppidan.
I januar nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe. Den har til opgave at se på, hvordan undervisningen i dansk til voksne udlændinge bedst organiseres fremover. Det skal blandt andet ske med input fra en referencegruppe af en række af de uddannelsessteder, der i dag underviser voksne med udenlandsk baggrund i dansk.
- Jeg håber virkelig, at når arbejdsgruppen afleverer dens rapport, vil det stå krystalklart, at det kan svare sig at investere i, at nye borgere får opbygget og vedligeholdt et godt dansk sprog. Det er forudsætningen for at have en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked, ikke mindst når man skal være tæt på vores syge og ældre borgere, siger Uddannelsesforbundets formand.
