- Hvis Danmark for alvor skal være kampklar til en grønnere og mere digital fremtid, så er vi som samfund nødt til at sikre, at også ufaglærte og kortuddannede kan få deres almene og faglige kompetencer løftet. Sker det ikke, skubber politikerne til tendens om et A- og et B-hold, når det gælder uddannelse i Danmark. Derfor kan det få alvorlige konsekvenser, at der ikke er prioriteret flere penge til AMU, AVU og andre uddannelsestilbud til voksne, der i forvejen har ingen eller kort uddannelse.
Det er reaktionen fra Hanne Pontoppidan, som er formand for Uddannelsesforbundet, efter at regeringen har fremlagt dens forslag til finanslov.
Uddannelsesforbundets formand er meget bekymret over, at blandt andet AVU, som udbydes på VUC, ikke får en tilstrækkelig prioritering i finanslovsforslaget. En række trængte uddannelsesinstitutioner vil få mulighed for at få del i omkring 78 millioner kroner fra næste år. Pengene skal fordeles mellem VUC’er, gymnasier og EUD.
-Jeg har svært ved at se, at en pulje på den beskedne størrelse for alvor kan være med til at sikre en ordentlig økonomi på blandt andet VUC’erne. Lærere og ledelser rundt om i landet har allerede været klar til at strække sig langt i håb at få økonomien på fode igen. Der har i de seneste år været mange røde tal i VUC’ernes regnskaber. Bukserne er altså ved at revne nu, så der er brug for ro og sikre bevillinger, som rækker længere end ét år, siger Hanne Pontoppidan.
Generelle besparelser fra årene med det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor uddannelsesstederne hvert år skulle barbere et par procent af budgettet og levere pengene tilbage til staten, har gennem en årrække været med til at gøre økonomien ekstra stram på alle uddannelsesinstitutioner. AMU-centrene er samtidig ramt af mangel på kursister.
- Der er selvfølgelig en udfordring med, at der mangler arbejdskraft i Danmark, så virksomhederne kan have svært ved at undvære deres medarbejdere. Men det er en kortsigtet løsning med langsigtede konsekvenser ikke at få opkvalificeret de kortuddannede medarbejdere, når udviklingen og forandringer inden for forskellige fag sker meget hurtigere end tidligere. Jeg savner en politisk prioritering af området i finanslovsforslaget – også selvom de indledende forhandlinger om en ny trepartsaftale om VEU er gået i gang, siger Hanne Pontoppidan.
Det fremgår af finanslovsforslaget, at forsøgsordningen, hvor voksne kan få 110 procent af dagpengesatsen, mens de går på en række erhvervsuddannelser med stor mangel på arbejdskraft, skal gøres permanent. I 2024 lægger regeringen op til at give 230 millioner kroner til ordningen.
- Det er et rigtigt godt initiativ, som forhåbentligt kan give flere voksne en reel mulighed og motivation for at uddanne sig, uden at det har alt for store personlige økonomiske omkostninger, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand.
Statsministeren og børne- og undervisningsministeren har tidligere offentliggjort, at regeringen fra næste år vil øge bevillingen til erhvervsskolerne med 100 millioner kroner i 2024, og at der i de kommende år vil ske en stigning i finansieringen af erhvervsskolerne. Det vil betyde, at der bevilges ekstra 900 millioner kroner fra 2030 i forhold til år.
- Det er virkelig tiltrængt og utroligt positivt. Jeg vil bare appellere til, at regeringen rykker bevillingerne frem, så erhvervsskolerne fra næste år får flere af de planlagte og varige merbevillinger. Nu har regeringen jo to gange inden for de seneste måneder fundet milliarder på de offentlige finanser, så man kan argumentere for, at man ikke har råd til at lade være, hvis vi hurtigst muligt skal forsøge at få minimeret manglen på faglærte, siger Hanne Pontoppidan.
Hun peger på, at der gennem en årrække er sparet omkring en milliard kroner på erhvervsskolernes bevillinger.
- Derfor ser vi også pengene i finanslovsforslaget som den første af flere satsninger på for alvor at skabe en ordentlig kvalitet i erhvervsuddannelserne, så flere voksne og unge er parate til at gå den vej og også gennemfører uddannelserne.
