Kurser og konferencer

Overgangsalderen - hvad betyder den for kvinder, mænd og arbejdspladsen?

Overgangsalderen er ofte tabu på jobbet, og der mangler ofte forståelse og støtte. Hvordan skaber vi et arbejdsmiljø, hvor overgangsalder også er en styrke?
Dato
Tid
-
Tilmeldingsfrist
Sted
Online
Pris
Medlem: 75 kr.
Ikke-medlem: 150 kr.

Vidste du, at næsten halvdelen af alle kvinder i overgangsalderen oplever symptomer, der påvirker deres arbejdsliv?
At hver fjerde overvejer at skifte job, fordi de mangler støtte og forståelse på arbejdspladsen?
Og at hormonelle forandringer midt i livet også kan påvirke mænd -  både fysisk, mentalt og karrieremæssigt?

Hvad nu, hvis overgangsalderen ikke kun var en udfordring - men også en mulighed for fornyelse, udvikling og styrke?

I dette inspirerende webinar sætter vi fokus på tre vigtige perspektiver:

  • Til dig som kvinde: Du får indsigt i, hvordan overgangsalderen kan påvirke dit arbejdsliv, og hvad du konkret kan gøre for at håndtere symptomer, bevare din arbejdsglæde og navigere sikkert i din karriere.
  • Til dig som mand: Du får en forståelse af hvordan hormonelle forandringer kan påvirke dig i midtlivet, og hvordan du aktivt kan være med til at skabe et arbejdsmiljø, som kan støtte kolleger i overgangsalderen til forsat arbejdsglæde.
  • Til dig som leder: Du får viden om, hvordan du kan skabe bedre rammer for medarbejdere i overgangsalderen, mindske sygefravær og fastholde erfarne medarbejdere ved at tage emnet alvorligt.

Dette webinar er for dig, der vil forstå, håndtere og navigere overgangsalderen med styrke og selvsikkerhed - uanset om du oplever den selv, arbejder med mennesker eller ønsker at skabe en mere inkluderende arbejdsplads

Webinaret ledes af:

Charlotte Eriksen, executive coach med speciale i overgangsalder, karriereudvikling og ledelse.
Med mere end 20 års erfaring i internationale virksomheder, en master i Coaching for Behavioral Change og en passion for at skabe bedre vilkår for midtvejskarrieren, deler hun sin viden, praktiske redskaber og inspirerende indsigter.