Minister stiller op til spørgsmål - gå ikke glip af årets sidste fyraftensmøde
Det er sikkert ikke gået din næse forbi, at regeringen med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i spidsen har præsenteret udkastet til en omfattende uddannelsesreform.
Bliver den en realitet, får den direkte betydning for en række af lærerne på erhvervsuddannelserne, 10. klasse og EUX. Og indirekte betydning for underviserne på FGU og VUC. Er du blandt de lærere, der bliver berørt, er spørgsmålene sikkert mange.
Onsdag den 18. december får du som medlem af Uddannelsesforbundet en unik mulighed for at få svar direkte fra ministeren, når han gæster Uddannelsesforbundets sekretariat kl. 16.00-17.00.
Skynd dig at sende din tilmelding og bring endelig budskabet videre til dine kolleger. Vi glæder os til at se jer alle på skærmen.