Dialogiske metoder på en dag: Få flere med - også når I er uenige
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
På dette kursus få du konkrete metoder til at skabe mere dialog og få flere med i undervisningen. Du lærer også, hvordan du kan arbejde med uenighed, så den ikke spænder ben for deltagelse og læring.
Du får blandt andet redskaber til at:
- Få flere kursister aktivt med i undervisningen.
- Skabe dialog om svære og komplekse emner.
- Forstå, hvad der sker, når uenighed skaber spændinger.
- Forebygge konflikter og håndtere uenighed konstruktivt.
- Skabe trykke rammer, hvor forskellige perspektiver kan komme frem.
Du prøver metoderne af på kurset, så du ikke kun går hjem med ny viden, men med konkrete greb, du kan bruge i din egen undervisning.
Prøv det af - og følg op
Efter kurset afprøver du metoderne i din egen undervisning. Torsdag den 4. marts mødes vi online og følger op: Hvad virkede? Hvad er svært? Og hvad kan du justere næste gang?
På den måde får du mulighed for både at lære metoderne, bruge dem i praksis og blive skarpere på, hvordan de fungerer netop i din undervisning.
Program
| 09.30 - 10.00 | Kaffe/te og ankomst. |
| 10.00 - 11.00 | Introduktion til dialogiske metoder og deres betydning for involvering, deltagelse og læring. |
| 11.00 - 12.00 | Afprøvning af dialogiske metoder i praksis. |
| 12.00 - 12.30 | Refleksion over, hvordan metoderne kan anvendes til at styrke elevernes aktive deltagelse og engagement i egen læring. |
| 12.30 - 13.00 | Frokost |
| 13.00 - 14.00 | Når uenighed opstår: Introduktion til et polariseringslandskab og værktøjer til arbejdet med uenighed i klasserummet. Med afsæt i lærerrollen undersøger vi, hvordan man kan forebygge konflikter og skabe konstruktive læringsfællesskaber. Deltagerne arbejder afslutningsvis med at omsætte de nye begreber og perspektiver til egen undervisningspraksis. |
| 14.00 - 14.30 | Fælles opsamling, erfaringsudveksling og næste skridt. |