Arbejdsmiljøseminar 2024 - AFLYST!!!
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Indhold:
HVAD ER FARESIGNALERNE på forråelse af dit arbejdsmiljø? Og hvad gør du, hvis du oplever dem?
Det kan du blive meget klogere på, når en af landets førende eksperter, Dorthe Birkmose, en hel dag vil klæde dig grundigt på til at forstå og diskutere de kæmpe konsekvenser, forråelse har for arbejdsmiljøet.
VI HAR SKRÆDDERSYET dette seminar til dig, så du får en unik mulighed for at lære om forråelse og psykologisk tryghed på jobbet, fordi forståelsen af forråelse er helt afgørende for at bevare mental sundhed og trivsel på arbejdet.
Dorthe Birkmose, som er en anerkendt psykolog, forfatter og foredragsholder, vil guide dig gennem forråelsens komplekse verden - hen mod løsningerne.
Hun vil dele indsigter om, hvordan forråelse kan opstå, når man føler sig omsorgstræt, afmægtig og moralsk stresset, og hun vil diskutere både de åbenlyse og de mere skjulte faresignaler, som kan indikere forråelse.
Derudover vil hun pege på, hvordan I kan skabe den nødvendige psykologiske tryghed, hvor man åbent kan tale om faresignalerne. Endelig vil hun også guide i retning af de løsninger, som skal til for at overvinde udfordringerne, der fører til forråelse.
Efter kurset vil du:
- Være i stand til at spotte faresignalerne på forråelse
- Forstå hvorfor forråelse opstår
- Være klædt på til at diskutere mulige løsninger på din arbejdsplads
- Have indsigt i, hvordan I kan arbejde med at skabe psykologisk tryghed på dit job
Vi glæder os til at se dig.